Stenurt: den danske naturs kaktus
Den knaldgule plante stenurt kan overleve steder, som de færreste andre planter kan: i en smule grus, i motorvejsrabatten. Og med sine tykke, saftfulde blade minder den da også om en lille, sej kaktus.

Noget, der smager så dårligt, må vel være godt for noget? Måske, men stenurts eneste dokumenterede egenskab er, at den kan ætse vorter. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Noget, der smager så dårligt, må vel være godt for noget? Måske, men stenurts eneste dokumenterede egenskab er, at den kan ætse vorter. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Så er den her lige pludselig. Man ser den i farten i det grus, der er blæst sammen langs motorvejsrabatten.

Skrigende gule klatter på steder, hvor ingen andre planter kan overleve.

Det er bidende stenurt, og det nærmeste vi kommer en kaktus i den danske natur.

Bladene er tykke og saftfyldte, og de er taglagt, så overfladen bliver så lille som muligt. Det mindsker væsketab ved fordampning. Blomsterne er de nydeligste femtakkede stjerner.

Stenurt ætser vorter

Bidende stenurt hører hjemme i sandede marker og på varme skrænter, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at den klarer sig i en smule grus direkte på den varme sommerasfalt.

Og bidende – ja, man kan jo prøve at bide i den. Forsigtigt. Den er bidende skarp i smagen og ret giftig.

Det er muligvis derfor, den sommetider nævnes som lægeplante. Noget, der smager så slemt, må jo være godt mod et eller andet.

Den eneste nogenlunde veldokumenterede brug er dog til at ætse vorter.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.