Spis dine brændenælder, før de stikker dig
Skovturens fjender begynder igen at rejse sig fra vinterens jord. Men brændenælderne, der svier og plager, er ikke kun til buskerydderen - spis dem, for de er sunde for dig.

De grønne blade på brændenælderne stikker ikke. Det gør stænglen til gengæld.(Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum)

De grønne blade på brændenælderne stikker ikke. Det gør stænglen til gengæld.(Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum)

Kom maj, du søde milde … 

Med den følger desværre også min tilbagevendende kamp med havens brændenælder (stor nælde). De er her i seriøse mængder, da naboen – kirkegården – er storleverandør af næringsstoffer.  Brændenælde er netop indikatorart for kvælstofrig jord.

Brændenælde skyder fra frøpuljer i jorden og fra de vidt forgrenede gule jordstængler. Med sin hurtige vækst udkonkurrerer den alt andet.

I tilgift har blade og stængel hule brændhår, som når de knækker, afgiver en ubehageligt sviende cocktail af bl.a. histamin, serotonin og acetylcolin.

Tilføj brændenælder i din smoothie og få en vitaminbombe

Trods sine modbydelige egenskaber er stor nælde en vigtig værtsplante for larver af sommerfugle, for eksempel nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral og det hvide c, for den er ekstremt næringsrig.

Med et stort indhold C-vitamin, jern og kalium samt et bredt spektrum af aktive stoffer er brændenælden en klassiker som lægeplante og i 'naturkøkkenet'. Nu er den også populær i smoothies.

Så nogle brændenælder får lov til at overleve i min have.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.