Spætmejsen: En nøddeknækker i vinterskoven
Spætmejsen kan klatre på træstammer med hovedet nedad og kendes på sit karakteristiske kald.

(Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

(Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Skoven kalder – vyt-vyt – selv i januarmørket. En vims fugl har travlt med at afsøge træstammerne. Først går det opad og siden nedad – med hovedet først!

Det er spætmejsen, der mestrer denne særlige klatreteknik. »En super sej fugl,« erklærede min seksårige da også straks.

I efteråret samlede spætmejsen hasselnødder, bog og agern i et forråd, for eksempel kilet ind i revner i barken. Det skal række til hele vinteren. Størrelsen af vinter-territoriet afspejler typisk fødemængden.

I flyvefart til og fra foderbrættet

Er der meget tilgængelig føde – det kan skyldes et stort forråd og eventuelt en mild vinter – er territoriet lille, og der er plads til flere territorier i området.

Chancen for at overleve vinteren er selvfølgelig størst efter oldenår. Og det vil med garanti kunne ses i antallet af spætmejser det følgende forår.

Spætmejser kan også opleves i haven i flyvefart til og fra foderbrættet. Her er de især vilde med de energirige jordnødder og solsikkefrø. Er fuglen ikke lige til at få øje på, så afslører dens kald, at den er i nærheden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.