Snelopper hopper i sneen
NATUREN NETOP NU: Hvis der stadig er lidt sne gemt væk derude, kan du måske finde den millimeterstore sneloppe.

Sneloppen tilhører arten skorpionflue. Den lever af mos. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Sneloppen tilhører arten skorpionflue. Den lever af mos. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Mens sneen dækker landskabet, er der ikke mange insekter at kigge på.

Men uden sneen får man med garanti ikke øje på sneloppen – et lillebitte 3-4 mm langt kræ, der ligner en vingeløs skorpionflue, og som kravler lystigt rundt i sneen.

Det er ikke, fordi sneloppen er afhængig af sne, men det er nu engang nemmere at komme hurtigt rundt oven på den jævne, hvide flade end nede blandt mos og sand.

Det er nemlig der, sneloppen lever til daglig. Som et af de eneste dyr overhovedet lever den af mos og helst den art, der kaldes hårspidset jomfruhår.

Det er de færreste, der har set en sneloppe, men på de rigtige lokaliteter kan den være ganske talrig i perioden november-marts. Det gælder bl.a. Midtjylland, Djursland og Nordsjælland.

Sneloppen hører til skorpionfluerne, men den har fået loppenavnet, fordi den gerne foretager nogle for dyret gigantiske hop, som hurtigt kan fjerne den fra et eventuelt rovdyr.

Når den lander, ligger den ofte ”død” i lang tid med benene op under sig, før den kommer til sig selv.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: