Puppe-Snyltekølle: en makaber Alien-svamp
Godt nok er Puppe-Snyltekøllen ikke spiselig, men man ville nok heller ikke ønske sig at spise den, hvis den var. Den lille orange svamp minder en om de uhyggelige scener fra filmen 'Alien'.

Hvis man graver Puppe-Køllesvampen op med rod, vil man opdage, at den 'sidder fast' på en puppe af en sommerfugl. (Foto: Marianne Graversen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Hvis man graver Puppe-Køllesvampen op med rod, vil man opdage, at den 'sidder fast' på en puppe af en sommerfugl. (Foto: Marianne Graversen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Ikke alle svampe er spiselige, men derfor kan de godt være interessante alligevel.

Det gælder for eksempel for Puppe-Snyltekølle (Cordyceps militaris), der, som navnet antyder, snylter på nedgravede sommerfuglepupper.

Puppe-Snyltekølle ses som små, smukke, orange svampe, der stikker cirka fem centimeter op af skovbunden. Hvis man graver svampen op med rod, vil man opdage, at den 'sidder fast' på en puppe af en sommerfugl.

Strækker sine frugtlegemer mod himlen

Svampen er simpelthen vokset ud af puppens indhold, en sommerfuglelarve under forvandling.

Man kommer let til at tænke på de mest uhyggelige scener fra filmen Alien, når man ser, hvordan svampen efter at have gennemvævet sin vært, skyder ud og strækker sine frugtlegemer mod himlen.

Der kendes i dag til cirka 400 arter af snyltekøller, som inficerer forskellige insekter for eksempel cikader eller myrer.

Nogle arter kan påvirke adfærden hos de inficerede dyr, så de for eksempel søger op i toppen af træer eller buske, hvor svampens sporer får de bedst mulige spredningschancer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk