Præstekraver lokker dig væk fra reden med medlidenhed
Når man lægger sine æg midt i sandet, og æggene ligner stenene på resten af stranden, hvad gør man så for at beskytte sine æg? Præstekraven spiller medlidenhedskortet for at lokke andre væk fra reden.

Det er med god grund, præstekraven lokker andre væk fra sin rede. Æggene kan nemlig være svære at se, når de ligger som ganske almindelige sten i sandet. Foto: Arnoldius/Wikimedia Commons

Det er med god grund, præstekraven lokker andre væk fra sin rede. Æggene kan nemlig være svære at se, når de ligger som ganske almindelige sten i sandet. Foto: Arnoldius/Wikimedia Commons

På en lidt stenet strand kan man om sommeren ofte støde på en fugl, der ser ud til at være syg eller skadet. Det kan være en stor præstekrave, der akavet og flaksende hopper rundt med udbredte vinger.

Mens en skadet fugl normalt forsøger at skjule sig, virker det, som om præstekraven ønsker at tiltrække sig vores opmærksomhed – og det er netop, hvad den gør.

Følg altid fuglen

Med sin adfærd forsøger præstekraven at få os væk fra sin rede med æg eller unger, der ligger og trykker sig helt ubeskyttede på den åbne strand.

Reden er kun en lille fordybning i sandet med småsten eller strandskaller i bunden. De fire gråligtbrune æg ligner til forveksling stenene på stranden, så reden er næsten umulig at opdage. Derfor er det faktisk en hjælp for os, at de voksne præstekraver guider os væk fra reden.

Så følg altid fuglen!

Når den har lokket dig 20-30 meter væk, bliver den pludselig helt rask og flyver let og elegant ud over vandet – missionen lykkedes!

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker