Orangemyrer laver julestue under gulvet
Hvis der dufter af appelsin i huset, uden at de orange frugter er til stede, kan det skyldes orangemyrer. Trods den hyggelige duft er det skadedyr, som bruger trægulve som byggemateriale, og som kan forårsage råd og svamp.

Orangemyrebo, hvor myrerne ud over afgnavet gulv har brugt glemt julepynt. (Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Orangemyrebo, hvor myrerne ud over afgnavet gulv har brugt glemt julepynt. (Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Et gammelt, slidt plankegulv kan sagtens være af naturhistorisk interesse. Når man udskifter gulvet, kan det nemlig vise sig, at man har haft de smukt sortglinsende orangemyrer som logerende – og det kan være en ret fascinerende - men også dyr - oplevelse.

Orangemyrer i sig selv er ikke skadelige – faktisk er de nærmest juleagtige med deres fine duft og smag af appelsin. Det problematiske ved disse sociale insekter er deres bo. For de anvender gerne trægulve som råmateriale, når de bygger.

Orangemyrernes fugtige bo giver råd og svamp

Den bløde del af plankerne i gulvet gnaves af i fine spåner, der blandes med sød saft og for eksempel jord eller isoleringsmateriale til en papmaché-agtig masse.

Andre forhåndenværende materialer bliver også gerne brugt – det kan være glemt julepynt, der her har fået plads i bygningsværket.

Orangemyrernes bo stabiliseres af en svamp, der trives fantastisk godt i boets fugtige miljø. Det samme gør råd desværre også, så trods appelsinduft og julepynt kan orangemyrerne ikke camouflere, at de er skadedyr inden døre.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.