Musebøgens mystiske fortid
På Djursland står et flerstammet træ, som angiveligt er plantet af en søskendeflok på flugt - eller måske er det 'bare' en musebøg, som er resultatet af, at en lille mus engang glemte, hvor den havde lagt sit forråd.

Det flerstammede træ er muligvis resultatet af, at en lille mus engang glemte, hvor den havde gemt sit forråd ... eller måske måtte den lade livet, inden den nåede at gøre brug af det. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Det flerstammede træ er muligvis resultatet af, at en lille mus engang glemte, hvor den havde gemt sit forråd ... eller måske måtte den lade livet, inden den nåede at gøre brug af det. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Der var på Norddjursland en mand ved navn Svend Skipper. Han blev halshugget, fordi han havde et forhold til en lokal herremands kone. Konen blev også halshugget, da det kom frem, at Svend var far til herremandens tre børn.

De tre søskende, to piger og en dreng, flygtede til Randers hjulpet af en gammel barnepige.

På vejen plantede de hver et træ – to bøge og en eg – som siden voksede sammen på en fælles rod ved vejen mellem Bønnerup og Fjellerup på Djursland. Det ene træ er gået til, men de to står der endnu.

En lille mus glemte sit forråd

Der er dog en anden mulig forklaring på det flerstammede træ, nemlig at vi har at gøre med en musebøg.

Så er dramaet, at en lille mus for længe siden glemte, hvor den havde gravet sit vinterforråd ned, eller at den selv blev spist, inden den fik gavn af det.

Bog og agern i forrådet spirede og blev til en tætstående samling af bøge- og egetræer, der efterhånden voksede sammen.

I det intensive skovbrug kan man ikke bruge sådanne flerstammede træer, men i skove der er mere overladt til sig selv, er de ret almindelige.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.