Museædere på langfart
Det har været et travlt efterår for ornitologerne. Der har nemlig været ekstraordinært mange fugle at kigge på.

Det er en betagende oplevelse at få øje på en rovfugl, der cirkulerer rundt over de golde marker på udkig efter et byttedyr.
(Foto: Morten D. D. Hansen/Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Det er en betagende oplevelse at få øje på en rovfugl, der cirkulerer rundt over de golde marker på udkig efter et byttedyr. (Foto: Morten D. D. Hansen/Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Dette efterår har der været bemærkelsesværdigt mange fulge på besøg i Danmak. Store mængder af tårnfalke, mosehornugler, fjeldvåger og blå kærhøge – og her på det sidste også perleugler – fugle, som lever oppe i Skandinavien, og hvis primære menu består af mus og andre smågnavere. Når der er mange smågnavere, får rovfuglene nemlig mange unger på vingerne.

Efterhånden falder bestanden af smågnavere igen, især på grund af fødemangel, men også fordi rovdyrene tager for sig af retterne. Derfor begiver fuglene sig på træk sydover. På Sjælland, hvor hovedparten af fugletrækket passerer, har man her i efteråret kunnet opleve dage med over 50 trækkende blå kærhøge og 500 fjeldvåger på bare én lokalitet.

Nogle af fuglene vil blive i Danmark vinteren over, men eftersom der heller ikke her er ret mange mus lige nu, fortsætter de fleste fugle videre sydpå.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.