Lille blomst, hvorfor græder du?
”Se mor, blomsten græder”. Vi står på højmosens gyngende hængesæk og kigger på de små, orangerøde blade af en rundbladet soldug.

(Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

(Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Rundbladet soldug er beklædt med hår, hvorfra der selv i sommerheden hænger en lille klæbrig dråbe. Den ligner en tåre.

Man skal dog ikke lade sig narre: 'Tårerne' er den lille plantes effektive fangstsystem.

Der er ganske næringsfattigt, hvor soldug vokser, så den skaffer sig næringssalte fra insekter, som den fanger og fortærer. Flyvende insekter lokkes til af de røde, skinnede blade og hænger uhjælpeligt fast i de klistrede dråber.

I kampen for at komme fri berører insektet flere og flere hår, hvilket får bladet til at lukke sig sammen. Fordøjelsesenzymer opløser derefter fangsten, så næringsstofferne kan optages af planten.

Når soldug blomstrer, har den brug for insekter til bestøvning. For ikke at komme til at ”æde” sin bestøver løfter den blomsterne op på en høj stængel væk fra bladene.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.