Kvabsede musvitter påtog sig umulig opgave
Nogle mejsekasser har både kamera og lyd, så vi mennesker kan følge med på nærmeste hold - også når dyrene opfører sig temmelig fjollet.

Livet kan være svært, hvis man er en lettere kvabset musvit, der forsøger at flytte ind i en mejsekasse. Men intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Livet kan være svært, hvis man er en lettere kvabset musvit, der forsøger at flytte ind i en mejsekasse. Men intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Et oplagt sted at bygge sin rede, hvis man er en mejse, er i en mejsekasse. Knap så oplagt er det, hvis man er en lidt kvabset musvit.

Problemet består i, at hullet i en mejsekasse er lidt snævert for en musvit. Så da et par musvitter flyttede ind, fulgte jeg spændt med. Faktisk kørte der 24-7 Big Brother musvit-livefeed på mit TV.

Snart flød ungernes spæde pippen ud af højtalerne, hver gang en forældrefugl med møje og besvær mosede sig igennem det lille hul. Men så blev pip overdøvet af BANK, BANK, BANK!

Fuglene opførte sig som stressede spætter

Musvitterne sad uden på kassen og hamrede løs i hulåbningen for at gøre den større. En svær proces, da hullet var omkranset af en metalring.

Hullet i en mejsekasse passer knap så godt til en buttet musvit. Derfor forsøgte musvitterne at udvide det, så det passede bedre til deres størrelse. (Foto: Henrik Vedel-Smith)

Fuglene, der havde nok at gøre med at fodre unger, opførte sig som stressede spætter, indtil jeg overvandt min trang til ikke at blande mig og fjernede ringen. Udvidelserne fortsatte både ude og indvendigt, indtil fuglene var tilfredse.

Tilbage ved min skærm slog det mig, at et andet TV-slogan virker passende på musvitterne:

»Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.