Korsedderkoppers seksuelle akt er en farlig leg
Korsedderkoppe-hannen må lave et bagholdsangreb på sin hun med en 'boksehandske' for at få parringen til at lykkes.

Den langbenede han (venstre) sniger sig ind på den småfede hun (højre) med håb om at han kan nå at aflevere sin sæd inden hun opdager det. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Den langbenede han (venstre) sniger sig ind på den småfede hun (højre) med håb om at han kan nå at aflevere sin sæd inden hun opdager det. (Foto: Morten D. D. Hansen)

I denne tid kan man overalt i naturen finde korsedderkoppernes store hjulspind, og normalt sidder den let overvægtige hun midt i spindet og troner.

Nogle gange opdager man, at en anden edderkop er på vej ind i spindet. Det er hannen, og det kræver ingen højere eksamen at erkende, at han er dødnervøs. Efter mange spilfægterier er han måske så heldig at få lov til at parre sig med hende: Han propper lynhurtigt sin ene boksehandske-lignende palpe, hvori han har anbragt noget sæd, ind i hunnens epigyn. De to anordninger er som skabt for hinanden. Som en nøgle og en lås.

Palpen har en uhyre avanceret 3D-struktur med bånd og sløjfer, buler og udposninger, som gør, at fagfolket altid kan kende palperne fra en korsedderkop – eller fra én af de andre 530 danske edderkoppe-arter – hvis de kommer under lup. Meningen med nøgle-i-lås-princippet er indlysende. Parringer, der ikke giver afkom, har absolut ingen gang på jord!

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk