Hvepsebier snylter på andre bier
Den danske natur rummer 280 arter af bier. En af dem er hvepsebien, som snylter på andre bier og lægger æg i andres huler.

På engelsk kaldes parasit-bier for cuckoo bees, mens de på tysk lyder navnet kuckucks-bienen – altså gøge-bier. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Danmarks bi-fauna rummer hele 280 arter, der – udover humlebierne og honningbien – lyder navne som strithårsbier, sommerbier, vægbier, jordbier, vejbier og ikke mindst hvepsebier.

Hvepsebier ligner hvepse – små, slanke hvepse, som ofte flyver meget lavt og langsomt i en slags søgende flugt over jordoverfladen. Det er der en grund til. De er på jagt. Ikke efter noget, de kan slå ihjel, men snarere noget, de kan nasse på.

Hvepsebien følger efter jordbi

Når hvepsebien får øje på en jordbi, forfølger den bien hen til – og ned i – biens hule, hvor den lægger et æg ved den voks-indpakkede pollenklump, som jordbien har samlet til sin larve.

Man kan godt regne ud, at det er en smule skummelt, for hvepsebiens larve æder rub og stub, inklusive biens larve.

Den 'venlige', faglige betegnelse for fænomenet er klepto-parasitisme. På engelsk kaldes parasit-bier for cuckoo bees, mens de på tysk lyder navnet kuckucks-bienen – altså gøge-bier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.