Hormonerne koger i duerne
Duerne har lige nu gang i parringen og er ved at bygge rede. De små fjerklædte venner er de fødte optimister: Mistes et kuld æg, lægger de bare nye.

Som det kan ses, har forårskådheden allerede indfundet sig hos duerne. Til højre ses de blotlagte æg i den spartanske rede. (Foto: Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Som det kan ses, har forårskådheden allerede indfundet sig hos duerne. Til højre ses de blotlagte æg i den spartanske rede. (Foto: Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Bombardementet af lys har for længst sat gang i hormonproduktionen hos fuglene. Ringduerne er nogle af de første til at forsøge sig med parring og med at bikse en simpel rede sammen.

I lune vintre kan de præstere første kuld allerede i februar. Sådan skulle det ikke være i år, men duer er fødte optimister. Mistes et kuld æg, lægger de bare nye, for der er kun to æg i kuldet.

I gennemsnit når de fire kuld på en sæson, men helt op til otte kuld er observeret, så man kan finde unger på reden helt hen i november. 

Mange æg bliver taget af andre dyr

Æggene er meget synlige i reden, og rigtig mange af dem bliver røvet af især krager, skader og mår.

Faktisk når kun omkring 25 procent af æggene at klække, og kun omkring halvdelen af ungerne overlever længe nok til at komme på vingerne.

De mange kuld er altså en absolut nødvendighed for, at ringduen kan få afkom nok i verden til at sikre artens beståen – så det er bare med at klø på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker