Havets smukke svin
Marsvinet – en af verdens mindste hvaler – er almindeligt i alle danske farvande undtagen i Østersøen.

De danske bestande af marsvin er atter i fremgang, så der skulle være gode chancer for at nyde synet af de smukke svin i løbet af sommeren. (Foto: Bo Skaarup / Naturhistorisk Museum, Aarhus)

De danske bestande af marsvin er atter i fremgang, så der skulle være gode chancer for at nyde synet af de smukke svin i løbet af sommeren. (Foto: Bo Skaarup / Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Det er nemt at få øje på de livlige marsvin fra stranden og især på havet, når de pløjer gennem vandoverfladen for snart efter at forsvinde i dybet.

Et marsvin kan være neddykket i op til 10 minutter i jagten på torsk, sildefisk, krebsdyr og blæksprutter.

Prøv blot selv at holde vejret i to!

Så ved man, at 10 minutter er rigtig lang tid for et lille pattedyr.

Læs også: Marsvin leger gemmeleg med spækhuggere

Mor og kalv holder sammen

Marsvinene parrer sig i juli og august og færdes gerne i flokke på 4-5 dyr.

Sommeren igennem ser man dog også marsvin svømme sammen to og to. Det er da oftest en mor og hendes kalv, der er på farten.

De er uadskillelige i de 8-11 måneder, hvor kalven dier.

Marsvinet er en selvstændig familie

Marsvin (Phocoenidae) er en familie af små butsnudede tandhvaler med seks arter. 

Marsvinet er sort på ryggen og hvidligt på bugen. Det kan blive ca. 2 meter langt og veje op til ca. 110 kg

Dyret er nærtbeslægtet med delfiner, men udskilles som selvstændig familie pga. særkendetegn som fx forekomsten af ske- eller spatelformede tænder.

Kilde: Den Store Danske

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.