Fuglene skal ikke fodres om foråret
Småfugle nyder uden tvivl godt af fedtkugler og frø i haverne vinteren igennem. Men to nye undersøgelser tyder på, at fortsætter man fodringen ind i foråret, kan det få uventede konsekvenser for fuglene.

De fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage. (Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

De fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage. (Foto: Morten D. D. Hansen. Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Mange studier har vist, at vinterfodrede fugle er i topform og lægger deres æg tidligere end ikke fodrede fugle. Men til forskernes store overraskelse fik mejser, der blev fodret tidligt på ynglesæsonen, betydeligt mindre kuld end fugle, der selv skulle finde deres føde. Desuden var andelen af klækkede æg mindre i de små kuld.

En årsag kan være, at fodrede fugle bruger for mange kræfter på at forsvare foderbrættet og for lidt tid på at finde en god mage.

En anden årsag skal måske findes i registreringen af, at fodrede hanner gik i gang med at synge tyve minutter senere end hanner, der ikke blev fodret. De kom for sent til den tidlige morgensang, som er meget vigtig for fuglene. For på det tidspunkt, skal de forsvare deres territorium og tiltrække hunnerne – og ikke bruge deres tid på at æde!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk