Fossilernes fascinerende tilbliven
Et fossil kræver ganske særlige omstændigheder for at blive til - faktisk er det utroligt, at vi overhovedet finder dem, for det er et hav af tilfældigheder, der bestemmer, hvor og hvornår de dukker op millioner af år senere.

Et udbredt iltsvind over ca. tre millioner år har medvirket til, at vi i dag finder fossiler fra havbunden. (Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Et udbredt iltsvind over ca. tre millioner år har medvirket til, at vi i dag finder fossiler fra havbunden. (Foto: Pernille Mølgaard Andersen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Fossiler er en hvisken fra fortiden, der beretter om, hvad var engang.

Det er dog en forsvindende lille del af det forhistoriske liv, der kan genfindes i dag, for et fossil kræver ganske særlige omstændigheder for at blive til.

Forunderlige forhold gør, at man i dag i molergravene på Mors kan finde aftryk af organismer, der levede for 55 millioner år siden. Fossilerne er aftryk af planter eller dyr i de tidligere havbundslag.

Et udbredt iltsvind har medvirket til bevaringen af organismerne, der enten levede på havbunden eller fandt vej dertil, da et 60 meter tykt lag af diatoméer (kiselskallede alger) blev dannet over en periode på ca. tre millioner år.

Fossiler dukker op pga. et hav af tilfældigheder

Et hav af tilfældigheder har altså ført til, at vi i dag kan stå med et fossil af for eksempel en flue i hånden.

Først er fluen blæst ud over havet, så er den død og sunket hele vejen ned til den iltfattige havbund uden at blive ædt undervejs.

Senere er den blevet indlejret i en dyne af kalkskaller, og så skal et menneske efter mange millioner år dele lerlagene præcis der, hvor fluen sidder. Det er fascinerende at tænke på.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.