Flyvemyrerne er på vingerne
I øjeblikket er mågerne på myrejagt. Flyvemyrerne sværmer nemlig i disse dage, og det kan blive en temmelig irriterende begivenhed for os mennesker, hvis vi glemmer at åbne vinduet hjemme i kælderen.

Flyvemyrerne er på vingerne for tiden i anledning af deres parringsdans. (Foto: Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Flyvemyrerne er på vingerne for tiden i anledning af deres parringsdans. (Foto: Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

På en god, varm sommerdag kan man pludselig opleve stormmåger og hættemåger i tusindvis flyve op mod den blå himmel båret af termikken fra cumulus-skyer under opbygning.

Hvad gør de dog der? Jo, mågerne er på myrejagt. For myrerne sværmer netop på disse varme dage. Flyvemyrer kaldes de, når de har vinger, og både hanner og dronninger er på vingerne i intens parringsflugt.

Dronningen bider sine vinger af

Parringen sker i luften, og en dronning kan parre sig med adskillige hanner.

Når hun har fået nok, lader hun sig falde til jorden, bider sine vinger af og forsøger at finde et passende sted til at grundlægge en ny koloni.

Husk at åbne vinduet!

Flyvemyrer er ikke altid populære hos mennesker. Nogle arter, for eksempel havemyren, bor lige lovlig tæt på eller endda inde i vores boliger.

Så de begynder udflyvningen inden døre – et kælderrum kan blive helt sort af myrer. Løsningen ligger dog lige for: Åbn vinduet, luk myrerne ud og lad støvsugeren ordne resten.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker