Flagermus gemte sig i sofa
Flagermusen er fredet i Danmark og kan pludselig findes på de mærkeligste steder.

'Pipistrellus' hedder den lille fyr på dette store billede. (Foto: Lars Bøgh. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

'Pipistrellus' hedder den lille fyr på dette store billede. (Foto: Lars Bøgh. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Det er fantastisk at studere, hvordan flagermusene i denne tid behændigt jager insekter i skumringen.

Om dagen holder de sig i ro langt væk fra solen, men ved mørkets frembrud kommer de frem og indtager luftrummet.

Som tilskuer bliver man let betaget af disse pelsklædte luftakrobater, der jo navigerer efter deres bytte ved hjælp af lyd.

Flagermus gemte sig i sofa

Min gode veninde har dog fået nok af flagermus for en tid, for i sommerens løb har hun været udsat for en regulær besættelse.

Det begyndte, da hun hentede en gammel sofa, som i nogen tid havde været opmagasineret på en ældre gård. Med sofaen fulgte imidlertid flagermusene. En flok på omkring 250 individer var flyttet ind i sofaen og benyttede den som sommerresidens!

Det var ikke så slemt om dagen, men om aftenen vågnede flagermusene op til dåd og kom krybende og kravlende frem alle steder fra.

Efter et par uger blev det for meget.

De fredede væsener blev indfanget og pænt kørt tilbage til det område, de kom fra.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.