Et mylder af svirrefluer
I enhver blomsterkasse kan du for tiden finde en orange- og sortstribet flue på en centimeters længde. Fluen hedder en dobbeltbåndet svirreflue, og der er flere milliarder at finde af dem i landet pt.

Den dobbeltbåndede svirreflue er blandt Danmarks 270 arter af svirrefluer. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Den dobbeltbåndede svirreflue er blandt Danmarks 270 arter af svirrefluer. (Foto: Morten D. D. Hansen)

Uanset hvor man i denne tid finder blomster udendørs - om det er i storbyens altankasser eller i butikkernes blomsterudsalg - kan man være helt sikker på at møde en orange- og sortstribet flue på en lille centimeters længde.

Enten står den bomstille og svirrer i luften, eller også sidder den ganske inaktiv og er let at fange med hænderne.

Svirrefluen æder masser af bladlus som larve

Fluen, hvis antal lige nu skal tælles i milliarder, hedder dobbeltbåndet svirreflue og er en af Danmarks 270 arter af svirrefluer.

Som larve har hver eneste flue ædt masser af bladlus, så dobbeltbåndet svirreflue er virkelig et nyttedyr.

Lige nu er svirrefluerne imidlertid på jagt efter pollen, som de 'plukker' fra alskens blomsterplanter, og når de er mætte, begynder de at trække mod syd.

Ringen sluttes i foråret

Trækket kan være et overvældende syn, hvor det nærmest ser ud, som om himlen bevæger sig.

Kun få fluer klarer flyveturen helt ned til Sydeuropa, men de få overlevere vil lægge æg, som bliver til en ny talrig generation.

I april eller maj dukker svirrefluerne igen op i Danmark, og ringen er sluttet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker