En almindelig fugl i Himalaya
I Bhutan i Himalaya lever en fugl, som er sjældent set i Danmark, men alligevel minder utrolig meget om vores hjemlige stær - de to er dog ikke i familie.

Hærfuglens sang minder om lydene, der opstår, når man puster ned i en tom flaske. (Foto: Henrik Sell, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Hærfuglens sang minder om lydene, der opstår, når man puster ned i en tom flaske. (Foto: Henrik Sell, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Vi befinder os i Himalaya i 3.000 meters højde i et klima, der minder om det danske.

Fra mit hotelværelse i Paru i Bhutan vågner jeg hver morgen op til et fantastisk syn, for lige uden for mit vindue i en revne i nabobygningen yngler et hærfuglepar.

I Danmark er hærfuglen sjælden, og der er ikke registreret ynglepar siden 1983.

Hærfuglen minder om stæren

Hærfuglen er relativt almindelig i landsbyerne i Bhutan, hvor den yngler i sprækker i husene og søger føde omkring bygningerne og på de omkringliggende marker.

Fuglen kan minde om vores hjemlige stær i måden, den går på, søger føde og spiser på, men de to er ikke i familie med hinanden.

Hærfuglen lever hovedsageligt af animalsk føde i form af larver fra biller og andre insekter. Man ser den ofte jage sit lange, krumme næb ned i en tør kokasse og trække en flot, fed larve op.

Lyder som en tom flaske

Ud over det smukke syn af fuglen har jeg også fornøjelsen af at høre den.

Hærfuglen lyder lidt som sit engelske navn, Hoopoo, med nogle runde bløde toner, der minder om dem, der kommer frem, når man puster forsigtigt ned i en tom flaske. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker