Det kribler og kravler i dit juletræ
Måske lægger du ikke mærke til det, men på et træ, der ikke er blevet sprøjtet, vrimler det med insekter.

Sådan ser en lille mikro-cikade ud. De bor på juletræer, og måske har de også været på dit. (Foto: Morten D.D. Hansen)

Sådan ser en lille mikro-cikade ud. De bor på juletræer, og måske har de også været på dit. (Foto: Morten D.D. Hansen)

Så blev det endelig den 24. december, og ungerne skulle pynte juletræet, der var blevet hentet ind fra skoven. Men i den varme stue blev en række smådyr straks aktive. Sådan et økologisk, usprøjtet juletræ huser nemlig ekstremt mange små krapyler.

Korsedderkopper og teltspindere firede sig ned, bladlus og bladlopper og et par blomstertæger fløj hen i vinduet, billerne kravlede hen ad gulvet, og masser af bittesmå snyltehvepse drev rundt i stuen som luftplankton.

Insekt-krapyler bruger juletræer som hjem

Mange af dyrene bruger bare juletræet som et beskyttet vinter-bosted, men nogle arter af bladlus og snudebiller tager 'siden skal det spises'-verset helt bogstaveligt. Det er derfor, at mange juletræer sprøjtes med insektgift.

Jeg kan nu godt leve med et lidt dyrere træ, og at vinduet for en stund myldrer med små, grønne mikro-cikader. Det kan fuglekonger også. De lever faktisk af nåletræernes insekter vinteren igennem.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.