Den lille pige med lakrød bægerlav
Måske var det slet ikke svovlstikker, H.C. Andersens lille pige varmede sig ved. Måske solgte hun pynt til juledekorationer? Lakrød bægerlav kaldes også tændstiklav.

Lakrød bægerlav kaldes også tændstiklav - den røde klat for enden af løvet ligner svovlet på en tændstik. (Foto: Morten D.D. Hansen/Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Lakrød bægerlav kaldes også tændstiklav - den røde klat for enden af løvet ligner svovlet på en tændstik. (Foto: Morten D.D. Hansen/Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Der samles flittigt ind til juledekorationer i denne tid – kogler, mos, kviste og lav.

Lav holder sig godt i stuens tørre ørkenklima, for det har nemlig ingen rødder og intet væv, der kan transportere vand. Det må klare sig med den væde, der kommer med dug og regn. Derfor har lav udviklet en helt enestående evne til at tørre ud og komme til live igen efter måneder – eller år – når der endelig kommer vand.

Lakrød bægerlav, også kaldet tændstiklav

De fleste arter af lav er ekstremplanter, der klarer sig, hvor intet andet kan gro. Til gengæld vokser de meget, meget langsomt, så vær ikke for grådig, når du samler ind til juledekorationen. De huller, der bliver i lavdækket, kan nemlig ses meget længe.

Og den lille pige? Lakrød bægerlav, Cladonia floerkeana, kommer på grund af de skinnende røde spidser på løvet ofte med i juledekorationen. Arten kaldes af åbenlyse årsager også tændstiklav – og så ligger associationen til H.C. Andersens frygtelige juleeventyr om et døende barns drømme og håb lige for.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker