Bønner på drømmerejse
Der skal nok være en enkelt strandvandrer i januar, der mindes den tid, hvor man kunne finde på at ’ryge en stråhat’. Det er nemlig højsæson for sjovt opskyl på den jyske vestkyst.

Sådan ser frøet fra Entada rhedii ud. Planten kaldes også snustobaksæskepalme eller afrikansk drømmebønne. Rygning af den tørrede frøhvide skulle efter sigende give interessante drømme og ligefrem adgang til den åndelige verden. (Foto: Many Janos/Creative Commons.)

Sådan ser frøet fra Entada rhedii ud. Planten kaldes også snustobaksæskepalme eller afrikansk drømmebønne. Rygning af den tørrede frøhvide skulle efter sigende give interessante drømme og ligefrem adgang til den åndelige verden. (Foto: Many Janos/Creative Commons.)

Forbindelsen til den tid, hvor man kunne 'ryge en stråhat', er de store frø af den tropiske lian, Entada rhedii, der har været endog meget længe undervejs.

Entada rhedii har gigantiske bælgfrugter. Frøene er stort set vandttætte, og hvis man vil have dem til at spire, skal man give skallen et hak, så der kommer vand til frøet.

Rygning af frøet giver interessante drømme

Planten kaldes også snustobaksæskepalme eller afrikansk drømmebønne. Rygning af den tørrede frøhvide skulle efter sigende give interessante drømme og ligefrem adgang til den åndelige verden.

Frøene bringer også lykke – efter sigende to timer efter, at man har fundet dem. Så måske er det bedst at vente lidt med rygningen.

Golfstrømmen bringer planten til Danmark

Planten gror i sumpskove og på flodbredder ved kyster i Afrika og Asien, men mærkeligt nok ikke i Amerika.

Det betyder formodentlig, at de bønner, man kan finde på den danske vestkyst, først har taget turen med passaten over Atlanten, og derefter er drevet nordpå til Caribien, hvor golfstrømmen fødes.

Med Golfstrømmen er de blevet ført langt mod nord og så tilbage over Nordatlanten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.