Advarsel: Padder på vejene
Tusinder af tudser strømmer mod søer og damme for at yngle. Det er tegn på forår, men også et varsel om smattede veje.

Skrubtudser er lette at overse, når de krydser danske veje. I udlandet får de hjælp fra tudsepatruljer, som guider dem sikkert over til yngelpladsen på den anden side af vejen. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Skrubtudser er lette at overse, når de krydser danske veje. I udlandet får de hjælp fra tudsepatruljer, som guider dem sikkert over til yngelpladsen på den anden side af vejen. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Hvis en snegl på vejen er tegn på regn, så er de maste tudser under bildækkene tegn på forår.

I lune, våde forårsnætter i april vrimler tusinder af tudser ned mod søer og damme for at yngle. Desværre er tudser rigtigt dårlige forgængere, og de steder, hvor tudser naturligt krydser veje, kan der blive helt smattet af maste tudser.
Undersøgelser i Polen og Norditalien har vist, at trafikdrab af tudser i hvert fald lokalt har betydning for bestanden. Det har medført, at man i lande som England, Tyskland, Polen, Belgien og Italien har oprettet frivillige tudsepatruljer, som iført refleksveste og bevæbnet med spande og lommelygter hjælper tusinder af tudser over vejene.
Problemet er størst i en ganske kort periode. En vejrudsigt, som siger lunt vejr og regn sidst i marts og begyndelsen af april, er en god guide til, hvornår de største vandringer finder sted.
Hvis man har en dam i nærheden, er det i alle tilfælde en oplevelse at liste derned en aften og være med på en kigger til forårets paddeorgie.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: