400 bliver bidt af hugorme årligt
Solen er kommet frem, og naturen spirer. Vejret indbyder til gåture, men hold lige et vågent øje med, hvor du træder. Du kunne risikere at trampe på en sort hugorm.

Her ses en sort hugorm, som gemmer sig i græsset for musvåger og andre rovdyr.
(Foto: Morten D.D. Hansen/Naturhistorisk museum Aarhus)

Her ses en sort hugorm, som gemmer sig i græsset for musvåger og andre rovdyr. (Foto: Morten D.D. Hansen/Naturhistorisk museum Aarhus)

Indiana Jones hader dem, og han er ikke alene! Slangebid kan nemlig være dødelige, men er det næsten aldrig i Danmark.

Hugormen, som er vores eneste giftslange, har nemlig en relativt svag gift, som den holder nøje hus med.

Alligevel er hugormebid ofte en ubehagelig oplevelse med kraftig smerte, hjertebanken, ubehag og blåfarvning af kropsdele. Dertil kan komme allergiske reaktioner.

Hugorme gemmer sig for os og andre fjender

Der registreres årligt op mod 400 hugormebid i Danmark, hvilket er mange – hugormens skyhed taget i betragtning.

Den ved, at den smager godt, og musvåger og andre større fugle tager gerne hugorme. Derfor vil hugormen næsten altid ligge tæt på skjulesteder som krat og højt græs, så den kan forsvinde i løbet af et splitsekund.

Men på kølige dage er hugormen sløv og når ikke altid at komme af vejen, inden man træder på den – og bliver bidt.

Og husk: Hugorme kan også være kulsorte! Snogen skal evig og altid have gule nakkepletter.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.