MYTE: Var forladegeværet skyld i nederlaget i 1864?
Hvorfor tabte Danmark Slaget ved Dybbøl i 1864? Forladegeværer har ofte fået skylden, men holder den teori?

Kampene ved Dybbøl, 1864 (Maler: Jørgen Valentin Sonne (1801-1890))

Kampene ved Dybbøl, 1864 (Maler: Jørgen Valentin Sonne (1801-1890))

 

Krigen i 1864. En begivenhed i dansk historie, som alle nok kender.

Vi kender også alle en af hovedgrundene til det knusende danske nederlag:

Den danske Jens skulle stå op og lade sit forladegevær, hvilket gjorde ham sårbar for fjendens kugler.

Preusserne derimod, kunne ligge i dækning og lade deres bagladegeværer.

Meget taler for, men...

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at man fra dansk side havde afvist at udskifte de forholdsvis pålidelige og langtrækkende forladegeværer med de mere upålidelige bagladegeværer.

MYTE - eller ej?

I vores serie om danske myter præsenterer vi i samarbejde med Danmarkshistorien.dk et 'mytedræber-værksted', hvor historikere tager fat i en række af de mest kendte myter om Danmark, danskerne og danskheden. Myterne bliver præsenteret og udsat for en historiefaglig lakmustest, samtidig med at vi prøver at finde ud af sagens rette sammenhæng og forklare, hvorfor myten er opstået.

Se link til flere artikler i serien nederst.

 

Det er også rigtigt, at bagladegeværet havde den fordel, at det kunne lades hurtigere og i skjul, og at man dermed sikkert kunne fyre så mange skud af, at det i høj grad opvejede upålideligheden.

Imidlertid foregik alle større infanteritræfninger, hvor geværet kunne have haft betydning, over for østrigske tropper, som også havde forladegeværer.

Fejlen lå i lederskabet

I det ene væsentlige tilfælde, hvor man stod over for preussiske styrker - slaget ved Dybbøl 18. april 1864 - var der mange andre ting, som var af større betydning for slagets udfald end forladegeværet:

For eksempel de riflede bagladekanoner, som preusserne placerede på Broager Land.

De kunne beskyde de sydligste skanser - med betydelige skader på skanserne og en stærkt demoraliseret dansk styrke til følge.

Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter slaget 18. april 1864. (Friedrich Brandt (1823-1891))

Det gjaldt også den danske hærs mangel på befalingsmænd samt dens numeriske og uddannelsesmæssige underlegenhed.

Endelig var selve krigens udfald i væsentlig grad et resultat af den danske regerings idealistiske politik, som medførte fuldstændig urealistiske krav ved fredsforhandlingerne i London.

Når alle disse elementer ses samlet, så er der unægteligt i uforholdsmæssig høj grad blevet skudt med skarpt mod forladegeværet.

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarkshistorien.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk