Zoologisk sensation: Nyt pattedyr fundet i Amazonas
Tapiren findes nu i fem forskellige varianter. Flest i Sydamerika, hvor en lille ny tapir er fundet. Fundet giver et lille praj om, at Jorden stadig har sine uudforskede pletter med eventyr tilbage.

Den nye art hedder Tapirus kabomani. Den ligner meget andre tapirer, men skulle have mere børstehår og være mindre i størrelsen. (Foto: Cozzul et al/Journal of Mammalogy).

Den nye art hedder Tapirus kabomani. Den ligner meget andre tapirer, men skulle have mere børstehår og være mindre i størrelsen. (Foto: Cozzul et al/Journal of Mammalogy).

 

16. december annoncerede en forskergruppe, at de har gjort, hvad man med rette kan betegne som dette århundredes mest sensationelle opdagelse af en ny art af landpattedyr. De har fundet en for videnskaben hidtil ukendt tapir i Brasiliens Amazonas.

Arten, der bl.a. er blevet beskrevet ud fra individer skudt af indfødte jægere i Amazonas samt et individ indsamlet af den amerikanske præsident Theodore Roosevelt i 1912, præsenteres i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Mammalogy.

Det er yderst sjældent, man finder så store, nye dyr

Det er første gang siden 1865, at en ny tapirart beskrives.

At en så stor dyreart bliver opdaget, sker yderst sjældent. I de sidste 100 år har man på verdensplan kun fire gange før beskrevet nye landpattedyr på størrelse med eller større end den nye tapir (se listen i boksen til højre).

Den nye tapir er den største art landpattedyr, der er blevet opdaget i Sydamerika siden 1829, hvor man fandt bjergtapiren i Colombia. 

En ny miniput er fundet i familien af tapirer

Fakta

Store pattedyr opdaget i dette og forrige århundrede: 2005 Upemba-lechwe (antelope; DR Congo). 2003 Bangweulu-topi (Zambia). 1992 Vu Quang-okse (Vietnam). 1937 Kouprey (vildokse; Cambodia). 1904 Kæmpeskovsvin (Centralafrika). 1902 Bjerggorilla (Virungabjergene). 1901 Okapi (DR Congo).

Den nye tapir er den klart mindste af de nu fem kendte, nulevende tapirarter, hvoraf tre af de andre findes i Syd- og Mellemamerika og den sidste i Asien.

Hvor den vidt udbredte sydamerikanske tapir kan veje over 300 kg, så mener man, at den nye art blot vejer omkring 110 kg. Man kan derfor passende døbe den dværgtapir.

Dværgtapiren har fået det videnskabelige navn Tapirus kabomani. ”Kabomani” kommer fra navnet for tapir på det indfødte paumarí-sprog i det sydlige Amazonas, hvor selve individet, som arten officielt er beskrevet ud fra, blev indsamlet i 2009.

Stammefolk har haft tapir i kødgryderne længe

Indfødte i Amazonas har spillet en afgørende rolle i opdagelsen af den nye tapir. De har længe kendt til arten og ikke mindst haft den i deres kødgryder, og en stor del af de kranier, der ligger til grund for beskrivelsen af dværgtapiren, er doneret af jægere fra karitiana-stammen.

Hos karitiana-stammen har det været almindeligt anderkendt, at der findes to slags tapirer i deres område.

Billedet af denne vidt udbredte sydamerikansk tapir (Tapirus terrestris) er taget i Pantanal i Brasilien. (Foto: Mogens Trolle)

Dværgtapiren kalder de for ”lille sort tapir” pga. dens mørkere farve end den almindelige, større sydamerikanske tapirs. Men videnskaben har ikke før taget disse udsagn alvorligt, indtil førsteforfatteren den brasilianske palæontolog Mario Cozzuol, på videnskabelige samlinger faldt over nogle tapirkranier, som han syntes så anderledes ud, end hvad han ellers kendte.

Dette satte gang i det ti år lange zoologiske detektivarbejde, som nu udmunder i beskrivelsen af den nye art.     

 

Opdagelsen giver kloden en smule mystik tilbage

Man har indtil videre fundet dværgtapiren i det sydvestlige Amazonas i de brasilianske stater Rondônia og Amazonas samt lidt ind i Colombias Amazonas. Den lever i skov og savanne.

Selvom tapirerne er de største landpattedyr i Sydamerika, er de uhyre sky, og man ser dem meget sjældent. Alligevel siger det nye fund noget om, at der stadig i disse moderne tider findes pletter på globussen, hvor ikke alt er kortlagt.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk