Som lille gris, der lige er blevet fravænnet fra sin moder, kan det være lidt af en omvæltning at omstille sig fra somælk til fast føde.

Det er heller ikke usædvanligt, at nyligt fravænnede grise udvikler diarré. Risikoen for fravænningsdiarré er en væsentlig grund til, at landmænd tilsætter forskellige stoffer i smågrisefoderet.

Foderadditiverne støtter grisenes tarmfunktion eller holder bakterievæksten i ave. Det er dog ikke altid, at effekten af foderadditiver kan forklares.

Det er tilfældet med zink, som er ét af de virkningsfulde foderadditiver, men det har forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, nu rådet bod på.

Målinger på tarmvæv

Forskerne har anvendt et Ussing-kammer til at afsløre, hvordan zink virker hos smågrise. Et Ussing-kammer kan bruges til at måle gennemtrængeligheden og den aktive transport af ioner i tarmens tynde hudlag (tarmepiteliet).

De to parametre har stor relevans for måling af tarmens sundhed.

»Teknikken giver mulighed for at komme ind bagved og forstå de fysiologiske effekter af forskellige stoffer, der kan have vækstfremmende og/eller diarréhæmmende effekt,« projektforsker Dorthe Carlson, Institut for Husdyrsundhed og -biologi, som har arbejdet med at tilpasse teknikken til undersøgelser af tarme fra smågrise.

»Kombinationen af produktionsforsøg og denne in vitro-teknik er således en ny og god model til at undersøge forskellige foderadditivers effekt på tarmens fysiologiske funktion og dermed tarmens sundhed.«

Udspændt tarmvæv

Epitelet isoleres fra grisen umiddelbart efter aflivning og spændes op i Ussing-kammeret.

Her holdes det aktivt og funktionsdygtigt, mens det undersøges for effekten af for eksempel zink på tarmens funktion.

»Vi påvirker grisetarmene i Ussing-kammeret med de signalstoffer, der frigives i tarmen hos det levende dyr, når det har diarréfremkaldende bakterier i tarmen.»

»På den måde inducerer vi diarrésymptomer i tarmen i Ussing-kammeret. Symptomerne måles som øget udskillelse af klorid og vand,« forklarer Dorthe Carlson.

Zink skal i blodet

Forskere mener, at smågrise udvikler zinkmangel i de første dage efter fravænning, fordi de har en lav foderoptagelse. (Foto: Colourbox)

Man har hidtil formodet, at zink har haft en direkte hæmmende eller ligefrem dræbende effekt på bakterievæksten i tarmen. Resultaterne fra forsøgene med Ussing-kamre viser noget andet.

Ved at kombinere målinger fra Ussing-kammeret med andre laboratorieteknikker og undersøgelser i grisestalden har forskerne fundet ud af, at den positive effekt på tarmsundheden først opstår, når zink optages i blodet og påvirker tarmvævet indefra.

»Vi tror, at smågrise udvikler zinkmangel i de første dage efter fravænning, fordi de har en lav foderoptagelse. De kommer hurtigt i underskud, fordi zink ikke oplagres. Ét af de tidlige symptomer på zinkmangel er netop diarré,« siger Dorthe Carlson.

Opfanger alt

Fordelen ved at inddrage teknikken med Ussing-kamre er, at den kan spore selv små forandringer i tarmvævet. I et andet forsøg udført i samarbejde med KU-Life og Nor-Feed A/S blev det vist, at quinoa-skalmel har en positiv effekt på tarmsundheden hos smågrise, selvom det ikke kunne spores på grisenes vækst.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.