Zink gør godt hos smågrise – men hvorfor?
Fravænnede grise har godt af ekstra zink i foderet, men hidtil har ingen vidst, hvorfor det virker. Det har forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet nu fundet et svar på.

Nu har forskere fundet forklaringen på, at zink har en positiv effekt på tarmsundheden hos smågrise. (Foto: Colourbox)

Nu har forskere fundet forklaringen på, at zink har en positiv effekt på tarmsundheden hos smågrise. (Foto: Colourbox)

Som lille gris, der lige er blevet fravænnet fra sin moder, kan det være lidt af en omvæltning at omstille sig fra somælk til fast føde.

Det er heller ikke usædvanligt, at nyligt fravænnede grise udvikler diarré. Risikoen for fravænningsdiarré er en væsentlig grund til, at landmænd tilsætter forskellige stoffer i smågrisefoderet.

Foderadditiverne støtter grisenes tarmfunktion eller holder bakterievæksten i ave. Det er dog ikke altid, at effekten af foderadditiver kan forklares.

Det er tilfældet med zink, som er ét af de virkningsfulde foderadditiver, men det har forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, nu rådet bod på.

Målinger på tarmvæv

Forskerne har anvendt et Ussing-kammer til at afsløre, hvordan zink virker hos smågrise. Et Ussing-kammer kan bruges til at måle gennemtrængeligheden og den aktive transport af ioner i tarmens tynde hudlag (tarmepiteliet).

De to parametre har stor relevans for måling af tarmens sundhed.

»Teknikken giver mulighed for at komme ind bagved og forstå de fysiologiske effekter af forskellige stoffer, der kan have vækstfremmende og/eller diarréhæmmende effekt,« projektforsker Dorthe Carlson, Institut for Husdyrsundhed og -biologi, som har arbejdet med at tilpasse teknikken til undersøgelser af tarme fra smågrise.

Fakta

VIDSTE DU

Ussing-kammeret blev opfundet af den danske fysiolog Hans Ussing i 1950erne.

»Kombinationen af produktionsforsøg og denne in vitro-teknik er således en ny og god model til at undersøge forskellige foderadditivers effekt på tarmens fysiologiske funktion og dermed tarmens sundhed.«

Udspændt tarmvæv

Epitelet isoleres fra grisen umiddelbart efter aflivning og spændes op i Ussing-kammeret.

Her holdes det aktivt og funktionsdygtigt, mens det undersøges for effekten af for eksempel zink på tarmens funktion.

»Vi påvirker grisetarmene i Ussing-kammeret med de signalstoffer, der frigives i tarmen hos det levende dyr, når det har diarréfremkaldende bakterier i tarmen.»

»På den måde inducerer vi diarrésymptomer i tarmen i Ussing-kammeret. Symptomerne måles som øget udskillelse af klorid og vand,« forklarer Dorthe Carlson.

Zink skal i blodet

Forskere mener, at smågrise udvikler zinkmangel i de første dage efter fravænning, fordi de har en lav foderoptagelse. (Foto: Colourbox)

Man har hidtil formodet, at zink har haft en direkte hæmmende eller ligefrem dræbende effekt på bakterievæksten i tarmen. Resultaterne fra forsøgene med Ussing-kamre viser noget andet.

Ved at kombinere målinger fra Ussing-kammeret med andre laboratorieteknikker og undersøgelser i grisestalden har forskerne fundet ud af, at den positive effekt på tarmsundheden først opstår, når zink optages i blodet og påvirker tarmvævet indefra.

»Vi tror, at smågrise udvikler zinkmangel i de første dage efter fravænning, fordi de har en lav foderoptagelse. De kommer hurtigt i underskud, fordi zink ikke oplagres. Ét af de tidlige symptomer på zinkmangel er netop diarré,« siger Dorthe Carlson.

Opfanger alt

Fordelen ved at inddrage teknikken med Ussing-kamre er, at den kan spore selv små forandringer i tarmvævet. I et andet forsøg udført i samarbejde med KU-Life og Nor-Feed A/S blev det vist, at quinoa-skalmel har en positiv effekt på tarmsundheden hos smågrise, selvom det ikke kunne spores på grisenes vækst.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk