Vild skyttefisk spytter, som mennesker kaster spyd
En lille skyttefisk har vist sig at have en uhyggeligt præcis metode til at ramme sit bytte, viser et nyt studie. Forskerne bag er overraskede over fiskens evne til at præcisere sit angreb og sammenligner den med menneskers teknik, når vi kaster et spyd.

Skyttefisken (Toxotes jaculatrix) må siges at være naturens helt egen snigskytte.

De små stribede fisk jager intetanende insekter, der vel at mærke befinder sig langt over vandoverfladen, ved at spytte en lang, kraftig vandstråle efter dem.

Men nu afslører et nyt studie fra University of Bayreuth i Tyskland, at de små snigskytter er klogere, end forskerne hidtil har kunnet forestille sig.

Forskningsprojektet viser, at skyttefisken har evnen til at justere sin såkaldte 'spyttekanon' med munden for at maksimere sit angreb.

Biologerne Peggy Gerullis og Stefan Schuster har stået i spidsen for projektet, og de blev begge noget overraskede over skyttefiskens spyttemekanisme, som de kalder langt mere kompleks end eksempelvis en pistols affyringsfunktion.

Studiet er publiceret i Current Biology.

Skyttefisken kan fokusere sit angreb med munden

Man har tidligere påvist, at vandet, fisken bruger som våben, bliver komprimeret gennem fiskens gællelåg.

Her bliver det transporteret gennem et indre 'rør' i fisken, der er formet efter dens tunge. Vandet ryger derefter videre ind i et lille hulrum, som fisken kan affyre vandet fra.

Mekanismen gør, at skyttefisken kan spytte en kraftfuld og jævn vandstråle efter sit bytte.

Men dét, der virkelig overraskede forskerne, var de bevægelser, fisken kan lave med sin mund, når den spytter. Bevægelserne afhænger nemlig af, hvilken distance byttet befinder sig fra fisken.

Fisken åbner først sin mund, så meget den overhovedet kan. Derefter lukker den munden halvt i igen, inden vandstrålen bliver affyret. Tempoet af denne åbning og lukning af munden afhænger af, hvor langt væk dens bytte befinder sig. På den måde kan fisken justere og præcisere sit angreb, hvilket gør den til en snigskytte uden lige. 

Fisks angreb minder om spydkastning

Neurobiolog Max Planck fra instituttet for Neurobiologi i München har ikke selv deltaget i studiet, men han pointerer, at fiskens evne til at præcisere sit angreb kan sammenlignes med den samme kontrol, som mennesker benytter sig af, når de kaster et spyd. 

Evnen til at kaste et spyd har over tid påvirket udviklingen af den menneskelige hjerne, forklarer han.

Stefan Schuster vurderer, at den samme udvikling kan ses hos skyttefisken. Fiskens kontrol over vandstrålen har resulteret i, at den har udviklet flere neuroner, der giver fisken flere egenskaber.

Efter at have observeret vilde skyttefisk i Thailand, kan Stefan Schuster konstatere, at fisken også skyder efter andre objekter, der ikke kan sammenlignes med dens normale bytte.

»Fisken forsøger at afprøve nye ting, selvom den ikke får nogen gevinst ud af det,« siger han.

Ny viden skal bruges i fremtidig teknologi

I samarbejde med et hold ingeniører vil Stefan Schuster nu forsøge at bygge en dyse, der efterligner skyttefiskens åbne-lukke metode, for at teste hvorvidt diameteren i åbningen af dysen påvirker præciseringen af affyringen.

Hvis det lykkes, kan den nye teknologi indarbejdes i eksempelvis inkjet-printere og vandstråleskæringsteknologi, der benyttes inden for industrien.

I inkjet-printere vil teknologien blandt andet kunne reducere forskellige små blækfejl. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.