Vi ved alt for lidt om arktiske fisk
Forskere har samlet information om 120 ferskvandsfisk og 635 marinefisk fra arktiske og subarktiske områder. Alligevel efterlyser de mere viden om fiskearterne i nord.

I de arktiske havområder finder forskere hele tiden nye fiskearter i forbindelse med ekspeditioner.

Men det er faktisk lang fra alle arktiske havområder, der er undersøgt videnskabeligt.

Forskere fra UiT Norges arktiske universitet har nu vurderet 755 fiskearter i Arktis, som blev publiceret for nyligt i en rapport om artsmangfoldighed fra Arktisk råd.

»Vi har dermed fået den første samlede oversigt over artsmangfoldighed hos arktiske fisk,« siger den danske professor Jørgen Schou Christiansen ved UiT.

Viden om arktiske fisk er begrænset

En del af arterne er talrige som for eksempel polartorsken, mens andre arter kun findes i et eksemplar i en museumssamling.

»Desværre er den viden, der er om de arktiske fiskearters livshistorie, fødeøkologi, og hvordan de påvirkes af klimaændringer meget begrænset,« siger Jørgen Schou Christiansen.

Han har sammen med forskere fra Canada og doktorgradsstuderende Arve Lynghammer ved UiT studeret 120 ferskvandsfisk og 635 marinefisk fra arktiske og subarktiske områder.

Forskere opdagede fejl i artsbestemmelse

Jørgen Schou Christiansen fortæller, at det, som forskerne tidligere havde troet var forskellige fiskearter, nu viste sig at være en og samme art.

»Det handler derfor i høj grad om at have en solid viden i artsbestemmelse,« tilføjer.

Forskerne må kende til fiskens ydre træk så som kropsbygning, farver og leveområde for at finde ud af, hvilken art fisken er.

»Men for virkelig at forstå artsmangfoldigheden og den rolle, arterne spiller i økosystemet, er det nødvendigt også at kortlægge fysiologiske og genetiske egenskaber,« siger Jørgen Schou Christiansen.

Olietjek og klimaændringer påvirker vandringsmønsteret

Oliebranchen bruger seismik som et værktøj til at lede efter olie og gas i havbunden. Kort fortalt går metoden ud på at sende en trykbølge fra for eksempel en luftkanon, dynamit eller en stor vibrator ned i jorden.

Rød dybhavsringbug (Rhodichthys regina). (Foto: Arve Lynghammar)

Brug af seismik i arktiske farvand bekymrer Jørgen Schou Christiansen.

Han siger, at det er relativt godt dokumenteret, at fisk og havpattedyr ændrer adfærd og vandringsmønstre i områder med seismisk aktivitet.

»Fysiologiske skader på fisk som følge af seismik er en helt anden sag. Nogle arter skades, mens andre ikke gør det,« siger han.

»Viden om de biologiske konsekvenser af seismik kan derfor ikke overføres fra en fiskeart til en anden.«

Forskerne siger, at det endnu er ukendt, hvordan arktiske fisk påvirkes af seismik.

Fisken flytter på sig

Kommercielle arter som makrel og torsk har som følge af klimaændringerne bevæget sig ind i arktisk farvand. Og storskala fiskerier følger da trop.

»Det betyder, at de oprindelige arktiske arter ryger med som bifangst,« fortæller Jørgen Schou Christiansen.

Selvom mange arktiske fisk foreløbig ikke har kommerciel interesse, er de vigtige for befolkningsgrupperne langs de arktiske kyster.

Han understreger endvidere, at Arktis ikke blot er et afsides sted, men et hjemland for folk, der har deres levebrød der.

»Det er disse samfund og deres kultur, der først og fremmest rammes af klimaændringer og mærker presset fra storindustri og useriøse miljøorganisationer,« siger Jørgen Schou Christiansen.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk