Vi skal takke skadedyrene for smagfulde grøntsager
De mange forskellige smage, vi oplever i grøntsager, er i virkeligheden giftstoffer udviklet for at gøre kål på de insekter og dyr, som spiser dem.

Kan du lide fadøl og hotdogs med det hele? Eller er du mere typen, der sætter tænderne i en thairet med spidskål? 

Uanset hvad, så ville begge måltider være temmelige kedelige uden larver. Det er nemlig på grund af larver, insekter og andre skadedyr, at bl.a. sennep, humle og broccoli smager, som det gør.

Det er ikke altid i en plantes bedste interesse at blive spist. Derfor har nogle udviklet spidse torne, mens andre har tyet til kemisk krigsførelse.

Smagsstofferne er i virkeligheden giftstoffer designet til at tage livet af plantens værste fjender. Se hvordan i videoen øverst i artiklen.

Insekter hader det krydrede og bitre

Planter i familien brassica, der inkluderer grøntsager som broccoli, hvidkål, blomkål, rosenkål, glaskål og kålrabi, laver kemikalier, kaldet glucosinolater, der giver en bitter smag. For de fleste insekter er disse krydrede kemikalier giftige, endda dødelige.

Uheldigvis for planterne har vi mennesker ikke det store problem med deres kemiske forsvar. Faktisk synes vi ofte, de smager godt. Og nogle gange finder vi dem endda stimulerende - som i koffein. I forsøget på at undgå at blive til mad, har grøntsagerne faktisk skabt nogle af vores yndlings-smagsstoffer.

Larver i våbenkapløb med kålfamilien

Enkelte insekter har udviklet et forsvar mod giften i brassica-planterne. F.eks. den lille kålsommerfugl, også kaldet Pieris rapae. Og så startede et våbenkapløb.

Darwin forudsagde i sin evolutionsteori, at det var muligt, at dyr og planter kunne påvirke hinandens evolution begge veje og ad flere omgange - et fænomen der har fået navnet ‘co-evolution.’

Det var dog først for cirka 50 år siden at fænomenet blev studeret i detaljer. To biologer ved navn Paul Ehrlich og Peter Raven beskrev våbenkapløbet mellem sommerfuglelarverne og sennepsplanten.

I evolutionen opstår nye egenskaber ikke bare ud af det blå. For længe siden har sennepsplanten, takket være en fejl under kopieringen af DNA, lavet et gen for meget. Siden planten nu havde en ekstra kopi, som den ikke havde brug for, havde genet plads til at afprøve nogle mutationer.

I nogle individuelle planter blev den nye funktion at lave en gift, og planterne med giften overlevede og reproducerede sig bedre, end de planter, der ikke havde den.

Larver, der igennem deres egne mutationer, bedre kunne tåle giften overlevede også bedre og reproducerede sig mere. Denne cyklus fortsatte - med nye mutationer - og de sultne larver, der ikke kunne tilpasse sig, døde.

Det er ikke kun kål og sennep, der er giftigt

Overalt i den spiselige planteverden ser vi det kemiske forsvar. Frugter som abrikoser og ferskner, indeholder faktisk cyanid i deres frø - for at bekæmpe planteædere.

Og hvis du er et insekt, så er alkaloider - såsom nikotin og koffein - potente nervegasser. Faktisk er de så effektive, at vi mennesker har skabt en helt ny klasse af insekticider baseret på dem.

Tanninerne, der giver vin og te deres skarpe smag, stopper fordøjelsesenzymerne i insekter. De binder sig også til vores spyt, og det er derfor vi får den tørre fornemmelse på tungen og i munden, når vi drikker et glas cabernet.

Humlen, som vi tilsætter øl, indeholder antimikrobielle sammensætninger sammen med deres bitre smag, og de bekæmper dårlige bakterier, mens gæret blomstrer.

Og vi kunne blive ved. Du kan finde endnu flere eksempler på gifte, som naturen har udviklet i videoen øverst i artiklen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.