Vi har spist livet i havet
Efter tusinde år med ædegilde er der kun ti procent af havets liv tilbage. Samtidig er fiskene blevet meget mindre over årene, viser en stor miljøhistorisk undersøgelse med danske bidrag.

Vi har spist 90 procent af livet i havet, viser ny miljøhistorisk undersøgelse. Fiskene på billedet er fra Key West i 1958. Nogle af fiskene på billedet er fredet i dag. (Foto: Monroe County Library)

Ifølge historiske kilder var havet for et par hundrede år siden så fyldt med fisk, at man kunne skovle dem i land. Nu ser det ud til, at de gamle historier taler sandt: Der var flere fisk i gamle dage. Og de var kæmpestore.

Siden stenaldermennesket samlede østers i strandkanten, har vi spist mere fra havet, end det kunne bære. Halvfems procent af de bestande vi har jaget, er blevet fanget og spist på tusind år.

Sådan lyder konklusionen fra det internationale forskningsprojekt 'Census of Marine Life'. Forskerne i projektet har gransket historiske kilder som skibslogbøger og turistfotos fra hele verden for information om tidligere tiders liv i havet. Resultaterne er netop fremlagt på en international konference i Canada.

»Vi kan jo ikke tælle fiskene fra fortiden. Men hos mange arter er det meget tydeligt, at der er langt færre. Med silden for eksempel. Der levede en gydende sildestamme i Limfjorden indtil for 180 år siden, og nu er den væk,« siger Bo Poulsen, miljøhistoriker fra Roskilde Universitet, og en af projektlederne for Census of Marine Life.

Caribien sydede af fisk

Fakta

KEY WEST-FISK SKRUMPER

Blandt de forskere der har brugt eksotiske metoder findes Loren McClenachan fra Scripps Intistitution of Oceanography. Hun har sammenlignet billeder af lystfiskernes trofæer på Key West gennem halvtreds år.

Fra 1956 til 2007 faldt gennemsnitsvægten fra tyve kilo til 2,3 kilo.
Fangsterne gik fra at være hajer på to meter til at være småfisk med en gennemsnitslængde på 34,4 centimeter.

Logbøger fra skibe og turistfotos fra Caribien siger i sig selv ikke meget om havet. Men når man kæder oplysninger fra hele verden sammen, begynder et billede at tegne sig.

Billedet viser et hav, der sydede af liv: Tusindvis af hvaler, sildestimer der kunne brødføde det meste af Nordeuropa, og kæmpestore fisk af den slags, der kommer på forsiden af aviserne, hvis de bliver fanget i dag.

Det forklarer, hvorfor der fanges færre fisk i dag, trods de supereffektive moderne fiskeskibe. Groft sagt kom der ti gange flere fisk i nettet dengang, hver gang det blev hevet op af havet.

»Og en ting er, at der er færre fisk nu. Men de er også blevet mindre,« siger Bo Poulsen.

Fisk fanget i 2007 ved Key West - de er mindre end i 1958 (Foto: Loren McClanachan )

Det kan der ifølge Bo Poulsen være to forklaringer på. Enten har vi spist alle de store. Eller også bliver fiskene mindre fordi, det er nemmere at undgå nettet og stegepanden, hvis man er en lille fisk.

Lystfiskerhistorier taler sandt

Lystfiskere ved, at fiskeri er en evig kilde til løgnehistorier. Fortidens havglade mennesker har heller ikke været blege for at pynte på fortællingerne.

Men de gamle historier er nødvendige, mener den danske miljøhistorisker, for vi har ikke anden viden om havet i fortiden. »De kommercielle fangstrapporter går kun fyrre - halvtreds år tilbage, så vi er nødt til at kigge i gamle kilder som havneprotokoller fra 1600tallet eller logbøger fra krigsskibe, for at finde ud af hvad der egentligt var. Og nogle gange er man nødt til at afvise beretninger som lystfiskerhistorier,« siger Bo Poulsen.

En gammel historie fortæller, at karlene på gårdene for omkring 3-400 år siden fik skrevet i deres kontrakt, at de maksimalt måtte få laks fire eller fem gange om ugen.

Fakta

VIDSTE DU

På et år kan fem-seks kloner af 'Gitte Henning', det mest effektive danske fiskeskib, teoretisk fange den samme mængde fisk som hele Hollands sildeflåde på cirka 800 skibe kunne på et år i 1600tallet. Alligevel fangede fiskerne dengang ti gange så mange fisk pr. fangstindsats,

Det er blevet fortolket som, at der var en overflod af laks. Men historien går igen i adskillige europæiske lande, og mister dermed sin troværdighed, vurderer Bo Poulsen.

Samtidigt viser anden forskning, at der stort set ikke blev fisket laks i Danmark på det tidspunkt.

Men ser man bort fra 'lystfiskerhistorierne', er der stadig brugbare kilder tilbage.

Til sin forskning i sild, har Bo Poulsen brugt gamle havneprotokoller. I 1600 var der afgift på den eftertragtede fisk. Havneprotokollerne fra dengang afslører derfor nøjagtigt, hvor meget fiskerne måtte slippe til staten.

Fakta

VIDSTE DU

Saxo beskrev i Danmarkskrønikken, ca. år 1200, at sildene var så mange, at man kunne stikke et spyd i havet, uden at det væltede.
Det er sandsynligvis en skrøne. Skriveren Saxo har ikke vidst ret meget om fisk eller fiskeri.

Ved at se på kongens indtægter har man derfor et ret præcist billede på, hvor mange sild der blev fanget.

Stenaldermennesket startede festen

Selvom sildefiskeriet i 1600tallet for alvor illlustrerer problemstillingen, er overforbrug af havets dyr langtfra et nyt fænomen: Ædegildet begyndte for mere end tusind år siden. Lang tid før, at nutidens industrielle fiskeskibe blev opfundet.

Stenaldermennesket har efterladt sig spor, der viser, at kystnære dyr blev kraftigt påvirkede af stenaldermenneskets lyst til at sætte tænderne i østers eller fisk tæt på kysten.

Siden starten af middelalderen har festen så udviklet sig, og vi har spist flere og flere af dyrene i vandet. Og allerede i den tidlige middelalder havde mennesket spist så mange ferskvandsfisk, at der begyndte at blive mangel på dem. Så drog vi til havs, hvor det stadig vrimlede med fisk.

Efterhånden blev fiskeriet effektivt, og fra 1500tallet blev der fanget enorme mængder fisk på havet. Historien fra søer og vandløb gentod sig, og der blev færre og mindre fisk i havet. En proces der er accelleret yderllgere de seneste havtreds år.

Så selvom mange lystfiskerhistorier er løgn og latin, er den altså god nok: Der var mange flere fisk i gamle dage, og de var, ganske rigtigt, kæmpestore.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud