Verdens ældste fiskespiser fundet
For 40.000 år siden levede der i Kina et menneske, som elskede fisk og skaldyr. Analyser af isotoper afslører den første fiskespiser.

Underkæbe fundet i Tianyuan-hulen sydvest for Beijing i Kina. Den tilhører et tidligt moderne menneske som levede for 40.000 år siden. Analyser af fundet viser at fisk udgjorde en vigtig del af kosten. (Foto: Hong Shang, Chinese Academy of Science, Beijing)

Underkæbe fundet i Tianyuan-hulen sydvest for Beijing i Kina. Den tilhører et tidligt moderne menneske som levede for 40.000 år siden. Analyser af fundet viser at fisk udgjorde en vigtig del af kosten. (Foto: Hong Shang, Chinese Academy of Science, Beijing)

At spise fisk ofte er et særligt menneskelig træk. Men hvornår begyndte vi med dette? Og kan fisk som proteinkilde have spillet en rolle for den pludselige udbredelse af mennesket, på bekostning af neandertalere og andre nære slægtninge?

'Tidlige moderne mennesker' bruges som en betegnelse på forskellige menneskeformer, der ligger tæt op af dagens moderne menneske. For 40.000 år siden havde disse spredt sig ud over store dele af Eurasien. Et af de tidligste fund i Asien er fra Tianyuan-hulen sydvest for Beijing i Kina.

Et internationalt team af forskere har analyseret knogleresterne og fundet spor af at fisk, eller skaldyr fra ferskvand, var den hovedsagelige kost.

Måler deres kost

»Du bli'r, hvad du spiser«, siges det, og dette gjaldt også for stenaldermenneskene. Vores knoglestruktur kan afsløre hvilken type kost, vi har indtaget gennem vores livsforløb.

Det gøres ved at måle på forekomsten af isotoper, som er forskellige varianter af samme grundstof med forskelligt antal neutroner i kernen.

Isotoper af kulstof og nitrogen er dem, som oftest anvendes. Det forskerteam, som nu har publiceret sine fund i en artikel i tidsskriftet 'Proceedings of the National Academy of Science', har desuden brugt isotoper af svovl.

Disse kan indikere, om fisk og skaldyr fra ferskvand har udgjort en vigtig del af kosten.

Fisk på menuen

At spise fisk er noget, som adskiller os fra vore kødædende forgængere.

»Så vidt man ved i dag, spiste neandertalerne i Europa sjældent eller aldrig fisk,« forklarer en af forfatterne, professor Michael P. Richards fra Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Liepzig, Tyskland, i en e-mail.

Richards siger, at man ved, at tidlige moderne mennesker i Europa spiste fisk, men at de ældste beviser for dette er fra 25.000 år siden, altså betydelig nyere end fundet i Tianyuan-hulen. Længe før dette bestod kosten for mennesket fra Tianyuan for en stor del af fisk. Svovl-isotoperne i kollagen i knoglestrukturen tyder på, at en stor del af protein-indtagelsen bestod af fisk og skaldyr.

Ifølge Richards kan det dreje sig om mere end 75 procent af proteinindtaget.

Karper blev spist

Karpefisk er en vigtig del af kosten i Asien i dag, og kan have været det allerede i stenalderen. (Foto: iStockphoto)

Forskerne er overrasket over dette resultat, siden man skulle tro, at tidlige moderne mennesker primært var jægere på denne tid.

Der er ikke fundet rester af hverken fiskeben eller fiskeredskaber under udgravningerne af Tianyuan-hulen. Hulen blev opdaget så sent som i 2001. På grund af manglende fund af fiskeben er det svært at sige noget om, hvilken slags fisk, som stod på menuen.

Ved et andet stenalderfund i samme region er der imidlertid fundet ferskvandskarper. Karpen er fortsat en af verdens vigtigste spisefiske, først og fremmest som opdrætsfisk i Asien. Andre udgravninger fra stenalderen i Kina har afdækket muslinger og en harpun af ben brugt til fiskeri.

Kom fra Afrika?

Forskerne understreger, at det ikke er det, at stenaldermennesker har spist fisk fra tid til anden, som er det nye i deres opdagelse, men at de mener at have fundet bevis for en konstant indtagelse af fisk året rundt.

De mener, at dette muligvis kan knyttes sammen med en befolkningstilvækst i denne periode, noget som må have medført et behov for at udnytte nye resurser.

Førte en øget brug af fisk som føde til, at mennesket kunne sprede sig over større områder? Eller blev de tvunget til det på grund af mangel på resurser?

Richards ønsker ikke at drage nogen konklusion, når det gælder, hvilken rolle fisk som proteinkilde kan have spillet for menneskets hurtige udbredelse over hele Europa og Asien i denne tidsperiode.

»Det er muligt, at moderne mennesker udviklede teknologien til at fiske i Afrika, og så tog denne med sig til Eurasien. Men det er svært at nå frem til nogen konklusion, eftersom vi foreløbig har alt for få fund, af den type, som vi nu har fremlagt,« påpeger han.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk