Velbekomme - mød ålen med de usædvanlige spisevaner
VIDEO: Slimålen har spisevaner, der kan få de fleste til at miste appetitten – blandt andet har den en helt særlig evne til at absorbere føde gennem sit skind.

Når slimålen skal spise, slår den en knude på sig selv, som den presser op mod den kæbeløse mund. På den måde kan den tage en ordentlig luns af det kadaver, den har udset sig.

Når slimålen skal spise, slår den en knude på sig selv, som den presser op mod den kæbeløse mund. På den måde kan den tage en ordentlig luns af det kadaver, den har udset sig.

Helt nede i mørket, blandt dynd og døde fisk, bor den pacifiske slimål.

Udover at den hverken har fået det mest flatterende navn eller har et specielt yndigt ydre, så er den også en ådselæder med helt særlig præferencer, når det kommer til føde.

Den ca. 50 centimeter lange slimål fortærer sin mad ved at svømme ind i et kadaver, og derefter æder den sig langsomt vej ud gennem det døde dyr.

Det sker efter, den har syltet hele sit måltid ind i en tyk slim, som den udskiller gennem porerne. Så er der nemlig ikke andre dyr, der kan få adgang til ådslet.

Sjældent måltid

Når slimålen skal spise, slår den en knude på sig selv, som den presser op mod den kæbeløse mund. På den måde kan den tage en ordentlig luns af det kadaver, den har udset sig.

En slimål kan spise flere gange sin egen vægt af rådden fisk, og det er en vigtig  evne, siger fiskeekspert og biolog, Henrik Carl fra Naturhistorisk Museum.

»Fordi slimålen lever af ådsler, der ikke altid er til at få fat i, er det nødvendigt, at den nærmest æder for det næste halve år,« siger han.

Skindet suger til sig

Derfor har slimålen udviklet en særlig evne til at få mest muligt ud  af sine sjældne måltider. Forskere fra University of Canterbury i New Zealand har netop opdaget endnu en usædvanlig spisemetode hos slimålen.

Når den ikke kan have mere mad i maven, optager den i stedet næring gennem skindet.

Undersøgelsen, der for nylig blev offentliggjort i Proceedings of the Royal Society B., viste, at mens slimålens skind kan fortære mad, bliver væsker uden ernæringsmæssig værdi holdt ude.

Og det er rigtig smart, siger Henrik Carl fra Naturhistorisk Museum.

»Ådsler er ikke så hyppige, så det giver god mening, at slimålen optager så meget næring som muligt. Samtidig er det et smart trick, fordi slimålen jo er omgivet af sin mad, når den ligger inde i ådslet. Der er ikke mange andre fisk, der ville kunne få udbytte af samme funktion,« siger han.

Skiller skidt fra næring

For at se, hvor gennemtrængelig slimålens skind er, tog forskerne et stykke af skindet og spændte det ud i en flaske, der indeholdt en saltvandsopløsning på den ene side og en opløsning, der ligner slimålens egen kropsvæske, på den anden side.

Den ca. 50 centimeter lange slimål fortærer sin mad ved at svømme ind i et kadaver, og derefter æder den sig langsomt vej ud gennem det døde dyr.

Herefter tilsatte forskerne radioaktive aminosyrer, sukker og madfarve til saltvandsopløsningen.

Efter et par timer begyndte skindet at blive radioaktivt, efterhånden som det absorberede aminosyrerne. Men madfarven blev ikke optaget i skindet.

Forskerne mener, at det betyder, at skindet kun optager stoffer af ernæringsmæssig værdi.

Slimålen minder om os

Det er første gang, at spisevaner hos hvirvel- og kæbeløse dyr er blevet observeret, og ifølge forskerne kan opdagelsen være med til at kaste lys over, hvordan menneskets fordøjelsessystem er opstået. Slimålens særlige evner i skindet minder nemlig om den måde,  vores tarme optager næring på.

»Det er en spændende opdagelse. Og det bliver især spændende at se, hvor meget, der går igen i de andre arter,« siger Henrik Carl.

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk