Varmt grundvand skal forvandles til energi
Varmt vand dybt i undergrunden kan både fungere som energikilde og som lager for energi. Potentialet for varmt grundvand som energiressource undersøges i nyt dansk forskningsprojekt.

Dybt i undergrunden findes varmt grundvand. I områder hvor de rette geologiske betingelser er til stede, kan det pumpes op og den geotermiske energi sendes ud i fjernvarmenettet. Kilde: DONG Energy.

Dybt i undergrunden findes varmt grundvand. I områder hvor de rette geologiske betingelser er til stede, kan det pumpes op og den geotermiske energi sendes ud i fjernvarmenettet. Kilde: DONG Energy.

Dybt under det kolde ferske grundvand, vi bruger til vandforsyning, ligger det varme grundvand.

Og hvis de rette geologiske betingelser er til stede, kan grundvandet faktisk bruges til at opvarme vores hjem og give os varmt vand i hanen.

Det kan lade sig gøre ved at bruge energien fra det varme grundvand, kaldet den geotermiske energi, til at opvarme det vand, der skal sendes ud i fjernvarmerørere.

Men ikke nok med det.

Det er også muligt at lagre varme nede i undergrunden. For når man pumper det varme grundvand op, gør man plads til at pumpe vand ned.

Normalt ville man pumpe koldt vand ned, men det ville hurtigt afkøle undergrunden, og dermed ville kilden til energi forsvinde.

Pumper man i stedet varmt vand ned, kan man holde undergrunden varm. Og opvarmer man vandet gennem energi fra for eksempel vindmøller, viser der sig pludselig en måde at udnytte den vindmølleenergi, der ellers er til overs.

Stort potentiale i geotermisk varmelagring

Center for Energiressourcer på DTU indleder nu et fireårigt forskningsprojekt, der skal undersøge potentialet for geotermisk varmelagring i Danmark og kortlægge, hvad skiftende temperaturer gør ved undergrunden.

»Helt praktisk skal vi se på opborede kerner. Hvor meget mørner varmt vand dem, og hvad sker der med strømningsegenskaberne ved forskellige temperaturer. Desuden skal vi lave en model for, hvad der vil ske med de geofysiske egenskaber, hvis jordlagene ændrer temperatur,« forklarer lederen af forskningsprojektet, lektor, dr. techn. Ida Lykke Fabricius fra DTU CERE.

Hun vurderer, der ligger et stort potentiale i at bruge det varme grundvand som varmelager.

»På et almindeligt varmelager kan man kun gemme varme et par uger på grund af kapaciteten. Det er et problem, for om sommeren har vi overskud af varme, som der til gengæld er brug for om vinteren. Ved at kombinere geotermi med varmelagring kan vi gemme varme fra for eksempel affaldsforbrænding og vindmøller i meget længere tid,« forklarer Ida Lykke Fabricius.

Nødvendigt med mere viden

Umiddelbart lyder udnyttelsen af geotermisk energi som så god en idé, at det kan undre, at man ikke bare går i gang. Det skyldes, at man skal finde ud af, hvordan arbejdet gøres bedst, og her kommer forskningsprojektet ind i billedet, fortæller Ida Lykke Fabricius.

»Vi skal finde ud af, hvordan det virker, så vi ikke ødelægger noget. Det vil sige, der er nogle teoretiske problemer, vi gerne vil løse. For eksempel ved man ikke, hvordan vandgennemstrømning i jord afhænger af temperaturen. Det vil vi gerne finde ud af,« siger hun.

Varme op, varme ned

Rent praktisk foregår varmelagringen ved, at man opvarmer vand med varmeenergien, der bliver produceret af for eksempel vindmøller, og så pumper man det opvarmede vand tilbage i jorden som erstatning for det varme vand, man tidligere pumpede op. Dermed kan man holde gang i varmen fra undergrunden længere end ellers, og man kan udnytte den energi, der ellers ville gå til spilde.

»Jeg er optimist. Virker det her, kan det gøre vores energiplanlægnng meget mere enkel, og gøre vores varmeforsyningssikkerhed bedre,« siger Ida Lykke Fabricius

Det Strategiske Forskningsråd støtter forskningsprojektet med 11.4 mio kr.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.