Fremtidens juletræer bliver 'fodret' med mikroorganismer, som kan sætte gang i deres væksthormoner.

I hvert fald hvis forskere fra Københavns Universitet har succes med et projekt, hvor de, i samarbejde med tre virksomheder, vil ændre hormonbalancen i juletræer, så de vokser hurtigere. På den måde skal universitetet hjælpe erhvervslivet med at løse problemet med for langsomt voksende juletræer.

Universitetet har netop udsendt en pressemeddelelse om projektet, der begyndte i juli måned og er støttet med 10 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet. Men skal statens penge og universiteternes ressourcer virkelig bruges på at skabe hormonmanipulerede juletræer?

Vi har afkrævet projektets leder lektor Bjarke Veierskov fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet en forklaring.

Projektet begyndte allerede i juli måned. Er grunden til, at I først sender pressemeddelelsen ud nu, at det giver god reklame op til jul?
»Jo, det er det da nok. Men vi er også blevet pålagt nogle meget tidskrævende ansættelsesprocedurer, og derfor er projektet først oppe i omdrejninger fra næste år. Derfor synes jeg, det er fornuftigt nok at lave pressemeddelelsen nu.«

Hvorfor skal I forske i at få juletræer til at vokse hurtigt?
»Hvis danske juletræsproducenter skal forblive de førende på markedet, så kræver det, at vi kan lave førsteklasses juletræer til eksport. Der har juletræerne den naturlige ulempe, at der går tre år, fra du kan lægge frøet i jorden, til du har en ung plante, du kan plante ud i marken. Den plante vokser næsten ikke de første tre år, så det bliver til en lille kompakt plante. Dernæst tager den virkelig fat, og så begynder den at vokse en halv meter om året. Så har du et træ, som er meget tæt for neden og har meget langt imellem sideskuddene højere oppe. Hvis det skal være et førsteklasses eksporttræ, så skal der være lige stor afstand mellem grenene fra bunden og hele vejen op. På den måde kan man sige, at træet naturligt vokser 'forkert'. Det vokser for langsomt i starten og for hurtigt i slutningen.«

Men burde træet ikke vokse naturligt, uden at vi mennesker blander os?
»Det jo en politisk holdning, man kan have. Når du har et træ, som du gerne vil sætte op  i din stue, så vil du synes, det er ret åbent, hvis der er en meter fra den ene krans til den næste. Så har du en lang pind med tre grene stikkende ud. Og det er altså ikke det ideal, man gerne vil have.«

»Man vil gerne have et træ, der er rimelig tæt. For at få det i dag, benytter man en række kemikalier til at styre væksten. Der vil vi gerne finde en miljørigtig måde at gøre det på, så vi ikke skal bruge kemikalier. Alle problemerne med væksten er styret af hormonbalancen inde i planten. Så spørgsmålet er: Kan vi ændre hormonbalancen inde i planten?«

Selvom I vil påvirke juletræerne på en naturlig måde, så ændrer I jo stadig hormonbalancen i træet. Bliver fremtidens juletræer hormonforstyrrede?
»Det bliver planter, hvor man har manipuleret med deres hormonbalance. Enhver dyrket plante manipulerer vi med, så den vokser, som vi gerne vil have den til. Der er ikke mange ting, man ikke prøver at manipulere lidt med, så de bliver, som vi mennesker gerne vil have dem.«

Men hvor går grænsen? Hvornår manipulerer man for meget med naturen?
»Det er jo en politisk holdning, man kan have til det. Bare det, at du dyrker grøntsager hjemme i din have, ændrer på den naturlige balance. Så der er altid noget, som vi går ind og ændrer på, så det passer ind i det, vi gerne vil have. Men så længe det er naturens egne styremekanismer, man bruger til at ændre på naturen med, så synes jeg personligt, at det er okay.«

De små juletræer bruger tre år på at få en stærk rod, før de vokser sig store. Det betyder, at de naturligt ikke får den 'ideelle' juletræsfigur. (Foto: Københavns Universitet)

Det er jo et ret kommercielt projekt, hvor I arbejder sammen med tre virksomheder. Hvordan kan det være, at det er et universitet med støtte fra et ministerium, der står bag det her?
»Idéen bag de her støttede projekter er, at virksomhederne har nogle problemer, der skal løses, men de har ikke den videnskabelige ekspertise, der skal til for at løse dem. Og det er den, vi giver til projektet.  I det øjeblik virksomheden, der sælger frøene, kan vælge de frø, der giver de bedste planter, så har de jo en fordel på markedet.« 

»Universiteterne hjælper på den måde erhvervslivet med at løse nogle fundamentale problemer, så de står bedre styrket på arbejdsmarkedet.  Det er vel netop det, vores politikere har været efter universiteterne for, at de skulle gøre mere af, i stedet for at forske 'bare for forskningens skyld'.«

»De penge, vi har fået, er fra Natur- og Erhvervsstyrelsens pulje, som hedder 'Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram'. Her er det erhvervsfolk, som ser på, hvad det er for projekter, der skal bruges penge på.«

Den enkelte dansker vil måske tænke: 'hvad får jeg ud af, at de bruger skattekroner på at forske i juletræer'?
»De industripartnere, som henvendte sig til os, var juletræsdyrkere. Men i det øjeblik, hvor vi finder mikroorganismer, som kan styre hormonbalancen og væksten af træerne, så kan vi udnytte det i al planteproduktion.
Vi kigger på mikroorganismer, som kan støtte planters vækst, så vi kan undgå at bruge kemikalier.«

»Man kan bruge det i landbruget som helhed. Mange af de potteplanter, som du køber, er også vækstbehandlede. Hvis ikke, de var det, ville de blive en meter høje, og så kan du ikke bruge dem i vindueskarmen. Så det vil man også være interesseret i at kunne styre i andre former for planteproduktion.«