Uranus i nærkontakt med kæmpe måne
Franske forskere er kommet med en alternativ teori om, hvorfor Uranus drejer omkring en akse, som ligger næsten horisontalt i forhold til solsystemets baneplan.

Billede af Uranus, taget med Hubble-teleskopet. Franske forskere mener, at en kæmpe måne kan være skyld i planetens specielle hældning. (Foto: NASA)

Billede af Uranus, taget med Hubble-teleskopet. Franske forskere mener, at en kæmpe måne kan være skyld i planetens specielle hældning. (Foto: NASA)

Drejningsaksen for vores egen jord og planeten Mars hælder en smule til siden. Dette medfører blandt andet, at vi har årstider.

Uranus har derimod en hældning, eller tilt, på omkring 90 grader, hvilket gør at den nærmest roterer vandret i forhold til det, som kaldes solsystemets baneplan. Hvad er der sket med den?

Mange forskere hælder til den forklaring, at planeten på et tidligt tidspunkt i solsystemets historie må have fået 'en lige højre' fra at stort objekt, som væltede den omkuld og forårsagede dens skæve orientering.

Nu mener franske forskere fra Observatoire de Paris, at der ganske vel kan have været et ret stort objekt indblandet, men at objektet kan have været en massiv måne, som kredsede tilstrækkeligt længe omkring Uranus til, at den fik væltet planeten over på siden.

Hvis modellerne stemmer, skal månen efterfølgende have forladt gerningsstedet.

Byttede Neptun og Uranus plads?

De franske forskere har kørt 10.000 computersimuleringer af, hvordan Uranus kan have væltet, med forskellige slags påvirkninger. Af disse har de udvalgt de simuleringer, hvor slutresultatet er det, vi ser i solsystemet i dag.

»I nogle af simuleringerne bliver nogle af de planeter, vi kender i dag, slynget væk eller de kolliderer, og det kan jo ikke være sket,« kommenterer norske Håkon Dahle, som er forsker ved Institut for teoretisk astrofysik ved Universitetet i Oslo.

Desuden har forskerne udelukket de simulationer, hvor den tænkte, store måne har påvirket Uranus' nuværende måner, i og med at de stadigvæk er her i dag.

I forskernes modeller startede de to yderste gas-planeter, Uranus og Neptun, i modsat rækkefølge fra solen, end den de har i dag, med Uranus yderst.

Månen trak i aksen

I forskernes modeller med den gedigne måne kan hele Uranus' hældningsproces være forgået over en relativt kort periode på to millioner år, men de åbner op for, at det kan have taget længere tid, hvis den hypotetiske måne havde været mindre.

Det fænomen, som månen kan have indvirket på, kaldes 'præcession'.

»Det er det, som sker med en snurretop, når den roterer langsommere. Så vil selve aksen tegne en cirkelbevægelse,« siger Dahle.

For jorden betyder dette fænomen, at aksen peger i den samme retningen i løbet af et år, men over en periode på 26.000 år, vil den flytte sig og komme tilbage, således at den igen peger i samme retning, som den gør i dag.

»I de franske forskeres modeller er det denne store måne, som er med til at trække Uranus' akse længere og længere væk fra standardplanet,« siger Dahle.

Ikke helt problemfri model

»Det, som er lidt problematisk er, at denne måne må have været meget stor. Månen, de opererer med i deres simulationer, er på én procent af Uranus' masse, det vil sige seks gange tungere end de største måner, vi ser i solsystemet i dag,« siger Dahle.

»Samtidig siger forskerne, at hvis man gennem en model kunne få denne nedvipning af aksen til at foregå langsommere, så behøver månen i regnestykket ikke at være så stor,« siger han.

De franske forskere åbner for, at månen, efter at have lavet ravage hos Uranus, enten kan være blevet slynget ud af solsystemet, kollideret med en anden planet, eller at den stadigvæk vandrer rundt i solsystemets periferi.

»Et legeme på den størrelse ville være blevet opdaget, så den må være rigtig langt ude. Den må have været i en lidt ustabil bane, og alt dette må være sket i en relativ tidlig fase af solsystemets historie. I denne fase mener man, at planeternes baner har ændret sig væsentlig hurtigere, end de gør i dag,« siger Dahle.

Vanskeligt at vurdere scenarierne

Han mener, at det under alle omstændigheder er vanskelig at sige noget sikkert om, hvad der skete så ufattelig langt tilbage i tiden, uden mere baggrundsviden, end vi har i dag.

»Problemet her er også, at der er for mange parametre, for man ved ikke hvordan startbetingelserne var for planeterne.«

»Hvis man ikke ved, hvad man skal starte med, er der så mange muligheder at udforske, at det næsten er umuligt at vide, hvor sandsynlig ét scenarie er i forhold til et andet,« siger Håkon Dahle afsluttende.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Uranus

Uranus er den syvende planet fra Solen.

Den er 19 gange længere væk fra Solen end Jorden, og bruger 84 år på sin rundtur omkring Solen.

Uranus' masse er 14 gange større end Jordens, men den roterer hurtigt. En dag på planeten varer kun 17 timer.

Planeten består for det meste af brint og helium, men også store mængder frossent vand, ammoniak og metan.

Temperaturen på Uranus kan nå ned på minus 224 grader Celsius, og vindene kan nå hastigheder på 900 kilometer i timen.

Kilde: Norsk Rumcenter

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.