Vores samfund kan måske blive et bedre sted at leve, efter forskere fra Census of Marine Life har gjort en ny opdagelse.

Forskerne har netop offentliggjort, at der er 8,7 millioner plus/minus 1,3 million arter på Jorden i dag. Resultatet er kommet i hus ved hjælp af en gennemgående analyse af registre over 1,2 million kendte arter (se mere om metoden i boks i bunden af artiklen).

Undersøgelsen, der ikke inkluderer bakterier, er netop offentliggjort i det prestigefyldte online-tidsskrift PLoS Biology.

Antallet er en drastisk indsnævring af tidligere estimater

Resultatet er en drastisk indsnævring af tidligere estimater, som har været på alt fra 3 millioner arter til 100 millioner. Det mest bemærkelsesværdige ved studiet er dog, at vi stadig mangler at finde og dokumentere 86 procent af alle levende arter.

»Det er interessant, at vi nu har et overblik over, hvor mange arter der lever på Jorden. Resultatet betyder, at der er mange tusinde arter, som vi stadig mangler at opdage, og som kan have stor betydning for økosystemet. Desuden rummer de uopdagede arter muligheden for at finde organismer, der kan gavne hele menneskeheden,« kommenterer professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua på resultaterne.

Det har betydning for økosystemet

Ifølge Brian MacKenzie har det stor betydning, at man nu ved, hvor mange arter der er på Jorden. På den måde kan man begynde at danne sig et bedre overblik over, hvordan arterne inddeler sig og opretholder økosystemet, som vi kender det i dag.

Og netop nu er det mere relevant information end nogensinde før. Menneskelige aktiviteter har accelereret hastigheden, hvormed arter uddør. Manger arter forsvinder, allerede inden vi ved, de eksisterer.

»Blandt de arter, vi ikke kender til i dag, er der formodentligt nogle, der har stor betydning for økosystemet og sammenspillet mellem forskellige livsformer. I kraft af at de endnu ikke er opdaget, er de selvfølgelig heller ikke beskyttet. 8,7 millioner arter er stadig mange arter, men det er unægtelig færre end de ca. 100 millioner arter, nogle forskere mente, vi manglede at få styr på,« siger Brian MacKenzie.

Arterne skal findes i svært tilgængelige områder

Det er på nogle af klodens sværest tilgængelige områder, at vi skal finde de fleste af de uopdagede arter. Dog understreger forskerne bag undersøgelsen, at der sagtens kan findes nye arter i folks egen baghave.

Men hvis du ikke finder nogen nye arter i din egen baghave, så er det specielt i koralrev, i regnskovenes trætoppe og jordbund og i mudderet under havet, at de manglende arter gemmer sig. Der findes nok også mange uopdagede arter i de polare områder og på store havdybder, som heller ikke har været undersøgt grundigt endnu.

»Jeg forestiller mig, at mange af de manglende arter ikke er katalogiseret endnu, men bare står i et glas på en hylde på et eller andet museum. Desuden må der være nogle arter, som er så ens, at vi kalder dem for én art nu, men som rent faktisk er to forskellige arter. Det vil man kunne se på deres DNA. Ellers er det i de svært tilgængelige områder, der ikke har haft den nødvendige videnskabelige undersøgelse endnu, at vi skal finde dem,« forklarer Brian MacKenzie.

Det vil overraske meget, hvis vi i fremtiden finder uopdagede elefanter og hvaler. Det er primært små arter som f.eks. insekter, som biologerne skal på jagt efter, hvis de vil have opkaldt et dyr efter sig. Alligevel er der stadig mulighed for, at vi finder små pattedyr i musestørrelse og fisk på størrelse med makreller, når vi får kigget godt efter.

De uopdagede arter skal hjælpe menneskeheden

Det er ikke bare for at tilfredsstille vores egen nysgerrighed og for at opretholde økosystemet, at vi har interesse i at kortlægge de manglende arter. Der er stor mulighed for, at nogle af de uopdagede arter kan have en meget gavnlig effekt på vores samfund.

F.eks. har man igennem tiderne fundet penicillin i sæksvampe, som stadig mangler at få kortlagt ca. en halv million slægtninge, der muligvis også indeholder lige så vigtige medicinske opdagelser. Man har krydset en vild ris med almindelig ris og øget udbyttet med 30 procent, hvilket har gjort at langt færre mennesker sulter i dag, end det ellers ville være tilfældet.

»Der er muligheder i de uopdagede arter. Måske kan vi finde noget, der kan forlænge vores liv med 5 til 10 år. Vi kan muligvis finde noget, der kan nedbryde affaldsmaterialer til gavn for miljøet. Vi kan finde medicin og måske alger, der kan producere store mængder af organisk brændstof,« afslutter Brian MacKenzie.

Hvem ved hvad der ligger af gavnlige effekter i de uopdagede arter?