Tre forskellige missioner opdager samme soludbrud
For første gang er det lykkedes tre forskellige missioner at observere det samme soludbrud. Det kan bane vejen for bedre forudsigelser af soludbrud i fremtiden.

For første gang har tre forskellige missioner observeret det samme soludbrud. Klik på billedet for at se bevægelse. (Foto: NASA/JAXA/SDO/STEREO/Hinode (Zhu, et al.)

For første gang har tre forskellige missioner observeret det samme soludbrud. Klik på billedet for at se bevægelse. (Foto: NASA/JAXA/SDO/STEREO/Hinode (Zhu, et al.)

 

Tre observationer af samme soludbrud er blevet observeret fra tre forskellige solobservations-missioner i rummet: NASA's SDO (Solar Dynamics Observatory), STEREO (Solar and Terrestrial Relations Observatory), samt det internationale Hinode-projekt.

Soludbrud er intense udbrud af partikler og lys fra Solen. Man tror, de bliver dannet, når komplicerede magnetfelter pludseligt og eksplosivt omarrangeres i det, man kalder magnetisk genetablering.

Dette skaber en voldsom energi, der kaster millioner af tons materiale ud fra Solens atmosfære med hastigheder på flere tusinde kilometer i sekundet.

Det et fænomen, der bliver undersøgt grundigt, fordi man ikke er helt sikker på, hvilke processer der ligger bag.

Soludbrud påvirker Jorden og kan ikke altid forudsiges

Ved soludbrud udsendes stråling i alle retninger. De stærkeste udbrud kan have indflydelse på Jordens atmosfære og skabe forstyrrelser i kommunikationssystemer, som f.eks. radio- og GPS-signaler.

Nogle udbrud, dem der kaldes flares, er en voldsom strøm af stråling der sendes ud fra Solen. Strålingen rejser med lysets hastighed, og her på Jorden har vi derfor ingen advarsel om, at de kommer.

Andre typer af udbrud, kaldet Coronal Mass Ejections, tager et døgn eller mere om at nå Jorden, og vi kan bedre forberede os.

Ved at forstå processerne, der skaber begge typer af udbrud, kan vi måske en dag forudsige dem.

Observationer styrker teorien om, hvad der skaber soludbrud

Soludbruddet fandt sted i 2013, og hele tre forskellige solobservatorier fangede begivenheden.

Observationerne var samtidig den mest sammenhængende og grundige observation af det elektromagnetiske fænomen, man kalder, strømskjold (på engelsk ‘current sheet’).

Observationerne var med til at styrke forskerne i deres teori om, hvad der skaber soludbrud.

Ved soludbrud udsendes stråling i alle retninger. De stærkeste udbrud kan have indflydelse på Jordens atmosfære og skabe forstyrrelser i kommunikationssystemer, som f.eks. radio- og GPS-signaler. Nogle udbrud, dem der kaldes flares, er en voldsom strøm af stråling der sendes ud fra Solen. Strålingen rejser med lysets hastighed, og her på Jorden har vi derfor ingen advarsel om, at de kommer. (Foto: Colourbox)

Eksistensen af strømskjold er en vigtig del af mange af de modeller, som forskerne bruger for soludbrud, og derfor styrker denne observation den teori, der ligger til grund for modellerne.

Strømskjold er et meget hurtigt og meget fladt flow af elektrisk ladet materiale. De er defineret ud fra det faktum, at de er meget tynde i forhold til deres længde og bredde.

Strømskjolde dannes, når modsatrettede magnetfelter kommer i tæt kontakt. I den forbindelse bliver der dannet meget højt magnetisk tryk. Elektricitet, der strømmer langs dette højtryksområde, bliver mast og sammentrykt til et fladt skjold.

 

Magnetisk genetablering kan være grunden til soludbrud

Det er en ustabil situation, når de to magnetfelter mødes, og der kan hurtigt opstå det, man kalder magnetisk genetablering. Magnetisk genetablering sker de steder, hvor to modsatrettede magnetfelter mødes. Når magnetfelterne går i stykker for derefter at gendannes, bliver der skabt varme og lys i et soludbrud.

Fordi strømskjolde og magnetisk genetablering er så tæt forbundne, kan observationen af strømskjolde støtte teorien om, at magnetisk genetablering er grunden til soludbrud.

 

Observationerne kan hjælpe til at producere modeller

Det er en proces, der umiddelbart sker uden varsel, og derfor er det helt afgørende, at man har rettet sine instrumenter det rigtige sted hen på det rigtige tidspunkt. 

Det er ikke første gang, at forskerne har observeret et strømskjold, men det er første gang, at det er blevet observeret med flere forskellige instrumenter samtidig.

Der er således lavet meget præcise målinger og beregninger af både hastighed, temperatur, tæthed og størrelse.

Fordi der var så mange observationer af hændelsen, kunne forskerne med rimelig stor sikkerhed fastslå, at der var tale om et strømskjold i forbindelse med soludbruddet.

Observationerne kan hjælpe til at producere bedre modeller af de komplicerede fysiske processer på Solen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk