Sponseret af Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har betalt for produktionen af dette indhold.

Syge asketræer skal opklare evolutionær gåde
Asiatisk svamp slår europæiske asketræer ihjel i titusindvis. Danske forskere forsøger nu at finde genetikken bag en ukendt forsvarsmekanisme i træer – for at redde asketræerne, men samtidig løse en evolutionær gåde.

Overalt i Danmark rammes asketræer af en sygdom, der får dem til at sygne hen og dø. Her et billede fra Tunenæs, der fra venstre mod højre viser et raskt, et inficeret og et dødt asketræ. (Foto: Lea Vig McKinney)

Overalt i Danmark rammes asketræer af en sygdom, der får dem til at sygne hen og dø. Her et billede fra Tunenæs, der fra venstre mod højre viser et raskt, et inficeret og et dødt asketræ. (Foto: Lea Vig McKinney)

 

Siden 2003 har den aggressive asiatiske svamp Hymenoscyphus pseudoalbidus inficeret stort set alle danske asketræer med sygdommen asketoptørre. Billedet er det samme over hele Europa.

Én efter én rammes asketræer af sygen, hvor trætoppen visner, og barken får store sår. Det betyder, at træerne sygner hen og dør.

Kun to til tre procent af asketræerne ser ud til at have et forsvar, der gør dem i stand til at modstå svampen.

Netop nu arbejder en forskningsgruppe fra Københavns Universitet intenst på at finde ud af, hvordan de få asketræer overlever sygdommen - og hvordan denne evne måske vil kunne bruges til at redde bestanden som helhed.

»Asketræer er en nøgleart i dansk natur, og det ville være frygteligt, hvis træerne forsvandt fra blandt andet askemoser, hvor de er med til at opretholde biodiversiteten. Samtidig udgør asketræerne en værdi for skovejere på flere hundrede millioner kroner.«

»Træer, som gerne skulle blive til flotte møbler eller trægulve ender i stedet som brænde eller blot som døde træer i skovene på grund af denne sygdom. Så der er mange mennesker, der rigtig gerne ser, at vi kan finde en måde at hjælpe asketræerne på,« fortæller seniorforsker Lene Rostgaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. 

Lene Rostgaard Nielsens forskning, der også forbereder os på andre træ-epidemier i fremtiden, er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Forskere fokuserer på sunde træer

I forskningsarbejdet fokuserer forskerne primært på de få træer, der får bekæmpet svampen og overlever sygdommen.

Fakta

Forskningen er støttet af Det Frie Forskningsråd. Rådet finansierer forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer og giver desuden forskningsfaglig rådgivning.

Forskerne har blandt andet fundet ud af, at evnen til at modstå svampen er genetisk betinget og kan nedarves fra generation til generation.

Det giver mulighed for genudplantning af modstandsdygtige asketræer i områder, hvor svampen har fjernet de oprindelige asketræer.

Derfor arbejdes der også på højtryk med at finde netop de modstandsdygtige træer, der skal skabe grundlaget for redningen af arten som helhed.

»Vi er igang med at finde sunde træer, der kan modstå svampen. Dem laver vi krydsningsforsøg med for at skabe en stor samling træer, der kan danne basis for askebestanden i fremtiden,« siger Lene Rostgaard Nielsen.

Genetik skal identificere modstandsdygtige træer

Foruden det lavpraktiske krydsningsarbejde arbejder forskerne også med at gensekventere forskellige syge og raske asketræer og se på forskelle i genomerne.

Her vil forskerne meget gerne finde ud af, hvilke og hvor mange gener der får nogle ganske få træer til at være praktisk talt resistente over for den asiatiske svamp, som slår næsten alle asketræer ihjel.

Denne viden kan blandt andet bruges til at skabe genetiske analyseværktøjer til at afgøre, om givne usmittede træer er i riskogruppen for at blive smittet eller ej.

»Vi vil jo blandt andet gerne kunne hjælpe vores europæiske kollegaer med at finde ud af, hvilke af deres asketræer er i smittefare, og hvilke der ikke er. Eksempelvis er asketoptørre lige kommet til England, og her vender vores engelske kollegaer sig mod os for at få ekspertviden.«

Fakta

Asketoptørre skyldes svampen Hymenoscyphus pseudoalbidus, der kom til Polen fra Sydøstasien først i 1990’erne. Man ved fra Japan, at svampen lever på en asiatisk askeart, hvor den tilsyneladende ikke gør skade på træet. Men på europæiske asketræer er den langt mere aggressiv. Siden de første rapporter om syge polske træer fra først i 1990´erne har svampen spredt sig til mere end 20 lande, inklusive Danmark hvor asketræer dør i titusindvis. Blandt de forskellige asketræ-arter er specielt arten Fraxinus excelsior, vi blandt andet har her i Danmark, hårdt ramt af svampen, der gør træerne syge og mere modtagelige over for andre sygdomme også. Spredning af svampens sporer er i praksis umulige at dæmme op for, da de spredes med vinden.

»Hvis vi kan identificere nogle genetiske markører for resistens i asketræer, kan vi udvikle et genetisk redskab til hurtigt at kunne afgøre, hvilke asketræer der kan forsvare sig mod smitten. Det kan hurtigt give englænderne en idé om, hvilke træer der er gode at avle på og genudsætte i områder, hvor den asiatiske svamp har hærget,« siger Lene  Rostgaard Nielsen.

Det genetiske redskab vil desuden også være meget vigtigt, når man i Danmark skal finde sunde træer til fremtidens skove. Alt tager lang tid med træer, og en DNA-test vil være langt hurtigere og mere effektiv end at afprøve træernes modstandskraft i planteforsøg.

Kan besvare andre evolutionære gåder

Finder forskerne ud af, hvordan nogle få danske asketræer formår at forsvare sig mod en asiatisk svamp, vil de også komme tættere på at kunne besvare nogle af de evolutionære gåder, der er omkring træers immunsystem generelt.

Det er nemlig lidt af et mysterium, hvordan træer generelt kan følge med udviklingen af sygdomsfremkaldende svampe, hvis generationstid er så uendeligt meget kortere end deres egen.

Svampe kan mutere så hurtigt, at der hele tiden vil være nyudviklede varianter, som træer kan have svært ved at genkende som skadevoldere. Det kan træerne ikke rigtig stille noget op imod, før de flere generationer senere selv har været igennem en evolutionær udvikling af et forsvar mod svampen.

Større forståelse af forsvarsmekanismer generelt

Men træerne har alligvel ofte et modsvar til sygdomme, som de i nogle tilfælde aldrig har mødt før – et eksempel er de asketræer, der netop ikke bukker under for den asiatiske svamps angreb. De må altså have et forsvar, der ikke bygger på genkendelse af de specifikke svampearter.

»Det er vildt at tænke på, at træerne formår at holde de skadelige svampe stangen, selvom de slås mod en meget hurtigere evolution. Vi forstår endnu ikke, hvordan træerne præcis gør det. Men med en større forståelse af genetikken bag nogle asketræers evne til at forsvare sig mod asketoptørre kommer vi også tættere på at kunne forstå træernes forsvarsmekanismer generelt,« forklarer Lene Rostgaard Nielsen og fortsætter:

»Det kan blive en helt uvurderlig viden i fremtiden, hvor vi kommer til at se mange nye træsygdomme sprede sig rundt på Jorden som invasive arter enten på grund af forflytning eller på grund af klimaændringer.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk