Svineavl skal ind i byen
Storstilet projekt skal bringe svineavl ind i byerne. Danske forskere arbejder på at gøre landbruget mere klimavenligt, hvor svineproduktion er jordløs, CO2-neutral - og æstetisk.

Svineavl er på vej tættere på byerne. Men bare rolig - fremtidens svineavl er fri for lugtgener, og desuden leverer svinenes strøm til dit fjernsyn ved hjælp af biogasanlæg, der kører på gylle. (Foto: Colourbox)

Svineavl er på vej tættere på byerne. Men bare rolig - fremtidens svineavl er fri for lugtgener, og desuden leverer svinenes strøm til dit fjernsyn ved hjælp af biogasanlæg, der kører på gylle. (Foto: Colourbox)

Prøv at tænke på en typisk køretur ind mod en større dansk by. Der er marker omkring dig, men når du kommer nær byen,  bliver landbruget erstattet af  grå betonbygninger, der er kendetegnende for et typisk industriområde.

I fremtiden vil billedet være anderledes: Overgangen mellem land og by er udvisket, for ind imellem den trøstesløse industri ligger der frodige gartnerier og moderne svinestalde. Industriområderne skal nemlig flettes sammen med landbrug til gavn for miljøet.

Sådan lyder beskeden fra ph.d. og arkitekt Nee Rentz-Petersen, der i sit postdoc-projekt ser nærmere på fremtidens landbrug.

»Efter min mening giver det rigtig god mening at gentænke den måde, vi har landbrug på i dag. Hvis man f.eks kigger på svineproduktion, er der et enormt spild i form af næringsstoffer fra gylle og varme, som forsvinder uudnyttet. De ressourcer skal vi i fremtiden udnytte bedre ved at slå produktioner samme. Det gjorde man i gamle dage, da landbrug involverede både afgrøder og dyr, og det skal vi gøre igen,« fortæller Nee Rentz-Petersen.

»Desuden er landbrug med f.eks. biogasanlæg reelt set energiproducerende, så det bynære landbrug kan på sigt udbygge produktionen ved at levere energi ind til byerne,« uddyber hun.

Svin skal give varme til tomater

Nee Rentz-Petersen arbejder på et konkret projekt under titlen 'Pig City', der i sin enkelthed er en svinestald med et tomatgartneri ovenpå.

Produktioner som denne kan anlægges i et nedlagt industriområde tæt på byerne, da det ikke kræver omkringliggende jord og heller ikke skaber de lugtgener, der ellers er karakteristiske for områder omkring svineproducerende landbrug.

Fakta

Pig City er resultatet af et samarbejde mellem:

- COWI
- Larssen Greenhouse Engeneering Ltd.
- AgroTech
- Gottlieb Paludan Arkitekter
- Nee Rentz-Petersen, Arkitekt, Maa, ph.d.
- Fødevareproducent Søren Hansen
- Gartneriet Alfred Pedersen & Søn

Ved at bringe landbruget tættere på byerne reduceres transportomkostningerne i produktionen, og desuden kan biogasanlæg levere energi direkte til byens strømforsyning.

I Pig City - der snart bliver bygget - skal der dufte af fugtig jord og grønne planter, på trods af at der ligger en svinestald i underetagen. Det er, fordi luften fra svinestaldene renses og derefter blæses op under jorden på etagen ovenover, hvor tomatplanterne vokser. De sidste lugtstoffer nedbrydes i jorden, og der kommer derfor kun ren luft ud af gartneriets tag.

Fiberresterne fra gyllen kan desuden formuldes og bruges som næringsrig jord.

Pig City er CO2-neutral

Kuldioxiden fra svinene bruger planterne til at vokse, og varmen fra svinestaldene varmer gartneriet op. Varme til gartnerier er som regel både dyr og en belastning for klimaet.

Selv elektricitet kan Pig City selv lave i et biogasanlæg, der kører på gylle fra svinestaldene.

»Der er store fordele for klimaet i at lave produktion i landbrug, som vi foreslår. Pig City er 100 procent CO2-neutral, selvom vi laver både svin og tomater. I vores anlæg kommer vi hele vejen rundt om CO2-, energi- og næringsstofbalancen, så miljøet og klimaet ikke tager skade,« forklarer Nee Rentz-Petersen.

Under 1 procent af svineproduktionen er økologisk i dag

I dag er der stor fokus på økologi og økologisk landbrug, men det er faktisk under én procent af vores svineproduktion, der er økologisk. De resterende 99 procent skal gøres bedre, og ifølge Nee Rentz-Petersen er det ikke den traditionelle økologiske vej, vi skal gå.

Sådan forestiller forskerholdet bag Pig City, at fremtidens landbrug kommer til at se ud. Projektet er støttet af Realdania. (Illustration: Gottlieb Paludan Arkitekter og Nee Rentz-Petersen)

For det første er det slet ikke muligt at omlægge de 99 procent til økologi, for det har vi slet ikke plads til.

For det andet: Når vi har et økologisk landbrug i dag, skal dyrene være på friland, men det er ikke særligt godt for miljøet, idet man ikke kan samle alle næringsstofferne op. 

»Vi skal have kigget på de storindustrielle landbrug, der dukker op i Danmark. Der er virkeligt stort potentiale i at gøre dem mere miljøvenlige, hvis man benytter ny miljøteknologi som biogasanlæg, gyllesepareringsanlæg og luftrensningsanlæg, som dem vi foreslår i Pig City,« forklarer Nee Rentz-Petersen

100 procent økologi er en umulighed

Ifølge forskerne kan man kombinere ny miljøteknologi med mange af de økologiske principper, f.eks. økologisk foder, lavt medicinforbrug, bedre plads i staldene og på den måde gøre de sidste 99 procent mere miljøvenlige end selv den økologiske produktion.

Pig City vandt i 2010 Dansk Design Centers visionspris med begrundelsen, at ”projektet er et fremragende eksempel på en både visionær og nøgtern tilgang til innovativt design i storformat, der integrerer miljømæssige, produktionstekniske og økonomiske aspekter.” Projektet er også nomineret til FDB's Grønne Idépris 2011 for bedste innovative idé til at imødegå fremtidens fødevare- og miljøudfordringer.

Byggeriet af Pig City forventes at begynde i 2012.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.