Svenske firben stortrives i de stigende temperaturer
En nordlig firben-art, Lacerta agilis, går imod den generelle tendens, man normalt forbinder med klimaforandringerne. Ny forskning afslører, at de hurtigt tilpasser sig forandringerne ved at lægge deres æg tidligere på året.

Hun-markfirben kan måske tilpasse sig og endda nyde godt af klimaforandringerne - stik imod udviklingstendensen. (Foto: Wikipedia)

Hun-markfirben kan måske tilpasse sig og endda nyde godt af klimaforandringerne - stik imod udviklingstendensen. (Foto: Wikipedia)

 

Globalt set indikerer udviklingen, at mange af Jordens firben-arter er truet af udryddelse i den stadig varmere verden.

Men i modsætning til de mange dommedagsprofetier er klimaforandringerne nu årsag til gode nyheder i det høje nord. Det konkluderer en ny undersøgelse, der finder, at de stigende temperaturer lader til at have den modsatte effekt på svenske markfirben.

»Det lader faktisk til, at firbenene nyder godt af de varmere temperaturer - i hvert fald på kort sigt,« fortæller Gabriella Ljungström, der er undersøgelsens hovedforfatter og ph.d.-studerende ved Göteborg Universitets Biologiske og Miljøvidenskabelige Institut.

»Klimaopvarmningen har måske en positiv effekt på denne population af firben. Det understreger vigtigheden i at tage højde for formeringsadfærden, når vi forsøger at forudsige udviklingen,« tilføjer hun.

Den nye undersøgelse er udgivet i det frit tilgængelige tidsskrift Evolutionary Biology.

Svenske firben går stik imod den generelle tendens

I en tidligere undersøgelse - udgivet i tidsskriftet Science - forudsagde et andet forskerteam, at risikoen for, at firbenene ville blive udryddede, globalt set var stigende på grund af klimaændringerne.

»Men vores fund antyder, at klimaforandringerne måske endda har en positiv effekt på populationen på de høje breddegrader i Sverige,« forklarer Gabriella Ljungström.

Ljungström og hendes kollegaer overvågede firbenenes æglægningsadfærd over 15 år.

Fakta

Om studiet Ljungström og hendes kollegaer førte tilsyn med markfirbenene på den svenske vestkyst fra 1987 til 1991 og igen fra 1998 til 2007. I 15 år indsamlede de data om markfirbenenes æglægningsadfærd og om tidspunktet, hvor de dukkede op fra vinterhi. Firben-hunnerne blev bragt til laboratoriet, lige før de lagde deres æg. Æggene blev udrugede og klækket i laboratoriet. Efter ynglen var blevet opmålt, blev de sat løs i naturen. Kilde: "Sand lizard (Lacerta agilis) phenology in a warming world", Evolutionary Biology (2015), DOI 10.1186/s12862-015-0476-0

De observerede, at hun-firbenene reagerede hurtigt på de varmere temperaturer og begyndte at lægge deres æg tidligere. Denne adfærd førte til sundere yngel og en højere overlevelsesrate blandt de unge firben.

Gabriella Ljungström understreger, at de endnu ikke har set evidens på generelle temperaturstigninger ved deres undersøgelseslokation på den svenske vestkyst. Derfor ved de ikke med sikkerhed, hvordan firbenene på længere sigt vil omstille sig til klimaforandringerne.

Tidligere æglægning producerer sundere yngel

Tidspunktet, hvor æggene lægges og efterfølgende klækkes, er vigtigt for biologerne, da det har stor betydning for det enkelte individs sundhed og overlevelse.

»Firbenene går i hi for vinteren og er, hvad vi kalder 'capital breeders' i modsætning til 'income breeders'. Det vil sige, at de bruger den energi, de lagrede fra den forrige sæson til forplantning, når de igen dukker op fra deres vinterhi,« forklarer Ljungström og tilføjer:

»Sandsynligvis har ynglen, født tidligere på året, haft mere tid til at akkumulere ressourcer, før de går i vinterdvale. Derfor klarer de sig bedre og har det følgende forår mere energi til rådighed til forplantningen.«

Dr. Pam Berry, seniorstipendiat ved Environmental Change Institute ved University of Oxford, mener ikke, at det kun er firbenene i Sverige, der er i stand til at tilpasse sig de varmere temperaturer.

Hun gætter på, at også andre firben, der forekommer på andre høje breddegrader, reagerer på lignende måder.

»Fundene stemmer overens med, hvad man kunne forvente blandt firben, og hvad man har fundet i Storbritannien blandt mange krybdyr og amfibier,« skriver Pam Berry i en email til ScienceNordic.

Men kan de på lang sigt tilpasse sig en varmere verden?

Et han-markfirben - klar grøn og parat til at parre sig. (Foto: Wikipedia)

Selvom de svenske markfirben ser ud til at reagere positivt på klimaforandringerne, advarer forskerne om, at det ikke er en garanti for fremtiden.

»Undersøgelsen så hovedsagligt på firbenpopulationens evne til at tilpasse sig på kort sigt - hvilket de ser ud til at kunne. Men vi er også interesserede i, om det kan skyldes en evolutionær forandring,« fortæller Ljungström.

En sådan evolutionær forandring kunne gøre firbenene i stand til at tilpasse sig klimatiske forandringer på længere sigt.

»Vores data er i øjeblikket ikke detaljerede nok til at give et definitivt svar, men vores fund antyder, at det i det mindste ikke er en umulighed,« forklarer Ljungström.

Hun tilføjer, at der stadig er mange adfærdstræk, som også er afhængige af årlige vejrændringer og af klimaet på længere sigt, der skal efterforskes.

Kun ved at studere dem alle, vil de kunne danne sig et helt billede af, hvad fremtiden har i vente for det nordlige firbens reproduktive succes og overlevelse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk