’Styrenhjerne’ kaldte medarbejderne på LM Windpower det efter sigende, hvis de oplevede kortvarigt hukommelsestab, og ’glaspest’, hvis små glasfiberstykker kom ud af knopper på deres hud efter arbejdet med glasfiber.
Hos Berlingske Tidende og i flere andre medier har vi kunnet læse historier om medarbejdere fra LM Windpowers dårlige helbred. Medarbejderne frygter, der er tale om følgevirkninger fra arbejdet hos vindmølleproducenten relateret til deres arbejde med opløsningsmidlet styren og til slibearbejde.
Men det er svært at bevise flere år gammel sundhedsskadelig styren-påvirkning, mener fagpersoner.
»Der er meget få objektive kriterier for styrens toksikologiske effekt, så det bliver en vurderingssag, hvilket bliver en stor udfordring, både for os og for de personer, som skal undersøges,« siger overlæge Søren Dahl fra Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus.
Afdelingen har modtaget 40 henvisninger på patienter fra praktiserende læger i forbindelse med LM-Windpower sagen. Undersøgelserne på afdelingen starter i dag.
Styren-hjerne minder om malerhjerne
I 1980erne og 1990erne omhandlede mange arbejdsmiljøsager en lidelse, der populært gik under betegnelsen ‘malerhjerne’ – en diagnose, hvor giftige dampe ødelægger fedtvævet i hjernen. Den medicinske betegnelse er malersyndrom, som kan give hukommelsestab.
Malersyndrom var et resultat af påvirkning fra bl.a. terpentin, der er et organisk opløsningsmiddel ligesom styren.
\ Fakta
Grænseværdien for styren er 25 ppm. Stoffet er på listen over stoffer, der mistænkes for at være kræftfremkaldende.(Kilde: Arbejdsskadestyrelsen).
Styren bruges i produktion af vindmøllevinger i den polyester, der skal binde glasfibrene sammen.
»Mange undersøgelser har vist, at høje påvirkninger af styren over lang tid kan give hukommelsestab, ligesom vi så det ved malersyndrom,« siger Jens Peter Bonde, der forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljø ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
»Men man kan ikke ved særlige undersøgelser konstatere, om hukommelsesbesværet skyldes styren. Det beror på en samlet vurdering af mange forhold. Alder, stress og andre påvirkninger spiller også ind på vores evne til at huske,« siger han.
Svedte arbejderne virkelig styren ud?
På Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, vil overlæge Søren Dahl og hans kollegaer klarlægge i hvor lang tid og hvor høj grad de 40 medarbejdere kan have været eksponeret for styren.
Arbejdsmedicinerne vil udføre hukommelsestests og undersøge, om der er leverskader, som ifølge Søren Dahl er det eneste klare fysiske tegn på for høj styren-påvirkning, når der ikke er tale om nye, akutte forgiftningsymptomer.
I Berlingske Tidende har vi kunne læse om medarbejdere, der svedte styren ud som en gul væske, der kom på deres lagner derhjemme. Men den historie stemmer ikke overens med vores nuværende viden om styren, siger arbejdsmedicineren.
»Vi har ikke videnskabeligt belæg for, at styren kan omsættes til gul farve. Det er en farveløs væske. Måske kan der være tale om en vandrehistorie,« siger Søren Dahl.
\ Fakta
Styren afdamper let og optages i kroppen gennem lungerne. Stoffet er giftigt og påvirker centralnervesystemet, og derfor er der en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes i arbejdet. Blandt andet skal medarbejderne bruge friskluftslange og bære masker og handsker, når de er i kontakt med stoffet. Potentielt kan medarbejderne hos LM Windpower have været eksponeret for store mængder styren, hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke har været overholdt, fordi de har udført manuelt arbejde på store overflader. Kilde: Jens Peter Bonde, Københavns Universitet
Jens Peter Bonde mener også, det er usikkert, hvad der ligger bag oplysningerne om misfarvet sved.
»Men kraftig nyopstået svedtendens kan være et sygdomstegn,« siger han.
Styren-skader kan kræve stor undersøgelse
Ifølge Berlingske Tidende viser dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen, at der er fire kendte tilfælde af styren-forgiftning hos LM Windpower.
Søren Dahl har tidligere været ledende overlæge på den arbejdsmedicinske afdeling i Haderslev i mere end 10 år, hvor han har været med til at behandle overbelastningsskader samt eksem på medarbejdere fra LM Windpower, men i den tid har han ikke hørt om medarbejdere fra LM Windpower, der havde akutte forgiftningsskader på grund af påvirkning fra styren.
»Der er jo ingen tvivl om, at styren er giftigt, men om medarbejderne har været udsat for en sundhedsskadelig påvirkning kan ikke måles med blodprøver eller lignende så længe efter, og derfor bliver det svært at slå fast,« siger han.
Det er Jens Peter Bonde enig i og mener derfor, at det er vigtigt, at den task-force, der er nedsat til at kigge på problemstillingen, får tid til at overveje alle muligheder.
»Da det er begrænset, hvad man kan opnå ved at undersøge tidligere ansatte én for én må man overveje systematiske undersøgelser – for eksempel ved brug af sygdomsregistre og inddragelse af alle i Danmark, der har arbejdet med glasfiberstøbning,« siger han.
\ LM Windpower de eneste, der bruger polyester og styren
Tidligere brugte flere vindmølleproducenter polyester og styren som bindemiddel for glasfibermaterialerne. Dette materiale blev også anvendt, når man konstruerede motorsejlere. Siden skiftede Vestas og Siemens til at bruge stoffet epoxy som bindemiddel for glasfiberen i stedet, forklarer Hans Lilholt, materialeforsker ved Risø DTU.
Det kræver en stor ændring i produktionsapparatet at skifte fra polyester og styren til epoxy, forklarer han.
Han vurderer, det er nogenlunde lige dyrt at arbejde med begge stoffer. Epoxy er dyrest i ren materialepris, men sikkerhedsforanstaltningerne ved arbejdet med polyester og styren gør stofferne lige dyre i produktion.
»Når man læser i aviserne i disse uger får man nærmest indtryk af, at epoxy er rene lækkerier sammenlignet med styren, men sådan er det ikke. Epoxy er også et giftigt stof, som vi har oplevet, at medarbejdere reagerer negativt på,« siger Søren Dahl, overlæge ved Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus.
