Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Studier af små myg hjælper med at bremse kvægsygdom
Kvægsygdommen bluetonque er frygtet blandt landmænd i Danmark. Forskere fra DTU Veterinærinstituttet sætter lup på små smittebærende myg for at kunne udvikle en vaccinationsmodel

Mitter er to-fire mm lange myg, der optræder i store flokke og udklækkes i fugtig jord. Hunnerne suger blod fra bl.a. kvæg, og kan derved overføre bluetongue-virus.. (Foto: DTU FOOD)

Mitter er to-fire mm lange myg, der optræder i store flokke og udklækkes i fugtig jord. Hunnerne suger blod fra bl.a. kvæg, og kan derved overføre bluetongue-virus.. (Foto: DTU FOOD)

Virussygdommen bluetongue overføres med mitter, små myg. Sygdommen er sjældent dødelig for kvæg, men kan forårsage stor produktionsnedgang.

I 2007 kom smitten første gang til Danmark. I 2008 blev 15 besætninger smittet.

På DTU Veterinærinstituttet arbejder man med kortlægning af mitternes udbredelse, blandt andet ved at lade dem klækkes i jordprøver fra forskellige dele af landet.

På den måde håber forskerne at klassificere forskellige områder efter, hvor stor risikoen er for smitte i det pågældende område og dermed kunne vaccinere mere målrettet i forbindelse med et udbrud af bluetongue.

Mitter under kontrol

Forskere på DTU Veterinærinstituttet har fokus på de mitter, der overfører smitten. Deres biologi og adfærd spiller en vigtig rolle for, hvordan sygdommen overføres. Af de 39 mittearter, man foreløbig har fundet i Danmark, er kun de ni under mistanke for at kunne overføre bluetongue.

»Mitterne lægger æg i fugtigt materiale, for eksempel vådområder eller bare fugtigt materiale,« forklarer Carsten Kirkeby, DTU Veterinærinstituttet.

»En af de arter, der er kendt for at overføre virus, yngler i hestepærer - mens andre yngler i kokasser eller svampe.«

Forskerne har indsamlet 400 jordprøver på fire forskellige gårde fordelt i hele landet. Jordprøverne er installeret i klækningsbeholdere, hvor de voksne mitter kan opsamles.

»På den måde kan vi få et indtryk af, hvilke områder mitterne klækker fra og kan klassificere forskellige områder efter, hvor stor risiko der er for, at der klækker mitter i det pågældende område,« siger Carsten Kirkeby.

»Da mitterne ikke flyver ret langt, er der nemlig noget, der tyder på, at den enkelte landmand så at sige selv producerer de mitter, der risikerer at smitte hans besætning.«

Global opvarmning spiller ind

Da mitterne ikke flyver ret langt, er der nemlig noget, der tyder på, at den enkelte landmand så at sige selv producerer de mitter, der risikerer at smitte hans besætning

Carsten Kirkeby

Bluetongue, der stammer fra Middelhavslandene, har siden 1998 bredt sig nordpå, formentlig på grund af global opvarmning, der giver både virus og mitter bedre levebetingelser. Bluetongue-virusset har efter forskernes mening udviklet sig, så det kan overleve i de mittearter, vi har her i landet.

»Den type bluetongue, der er observeret i Danmark, kaldes BVT-8,« fortæller Carsten Kirkeby.

»Og selv om der i 2008 blev udviklet en vaccine mod netop denne type, er der stadig 23 andre serotyper, der kan komme til landet. I Holland og Tyskland har man netop opdaget en ny type bluetongue virus - og i Frankrig er en tredje i færd med at brede sig nordpå. Målet med jordbundsforsøgene er at bidrage til at udvikle en smittemodel for hele landet, der gør det muligt at koncentrere vaccinationerne i de vigtigste områder på de vigtigste tidspunkter.

Nationalt referencelaboratorium

Carsten Kirkeby er ansat på DTU Veterinærinstituttets nationale referencelaboratorium for mitter, der blev oprettet i starten af 2008.

»Vi arbejder bl.a. med at definere den mittefri periode, som er den kolde tid på året, hvor mitterne ikke er aktive,« siger han.

»Det gør vi med 22 mittefælder rundt om i landet - når vi fanger de første mitter, ved vi, at den mittefri periode er forbi.«

Referencelaboratoriet giver oplysningerne videre til Fødevarestyrelsen, der har myndighedsansvaret for kontrolzoner og for vaccinationer. Derudover indberetter referencelaboratoriet mitte-fundene til det fælles europæiske Bluetongue-net, en webtjeneste med adgang til viden om bluetongue og eventuelle epidemier i de enkelte medlemslande.

Danmark er foregangsland

Tjenesten, der styres fra Italien, skal sikre udveksling af viden, bidrage til udvikling og kontrol af midler mod sygdommen, og muliggøre sikker transport af dyr. I EU er der derfor indført observationszoner og forbud mod at transportere kvæg uden for zonerne - medmindre kvæget er vaccineret, kan man ikke eksportere kvæg fra Danmark til ikke-inficerede lande i mitte-perioden.

»Vi er foregangsland i forbindelse med Bluetongue-Net,« siger Carsten Kirkeby.

»Vi er nemlig det første land, der har etableret et multifangst-rapportsystem, som dækker hele landet.«

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker