Stubspace: Ny blog på Videnskab.dk om astronomi og rumfart
Videnskab.dk’s nye blog tager dig med på en rumrejse forbi satellitter, rumstationer og rumsonder. De lægger ud med en skarp analyse af Ukraine-krisens påvirkning af rumfarten.

Henrik og Helle Stub kommer bl.a. til at blogge om rumfartens politiske og tekniske status, satellitter og Pluto. (Foto: Shutterstock)

Henrik og Helle Stub kommer bl.a. til at blogge om rumfartens politiske og tekniske status, satellitter og Pluto. (Foto: Shutterstock)

Astronomi og rumfart er kilder til noget af det, der forundrer og fascinerer allermest i videnskabens verden. For hvad er det lige, der foregår derude i det store, mørke ingenting? Og hvordan kommer man i det hele taget derud?

Det vil Videnskab.dk’s to nye bloggere, Henrik og Helle Stub, gøre os klogere på med bloggen Stubspace.

De er begge garvede eksperter på områderne og cand.scient.'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik. Gennem snart 40 år har de beskæftiget sig med at formidle viden om astronomi og rumfart gennem blandt andet radio, fjernsyn, bøger og lærebøger, foredrag og kurser.De har også begge arbejdet som gymnasielærere i mere end en menneskealder.

I 2008 blev deres arbejde anerkendt, da de modtog Tycho Brahe Medaljen, og igen i 2014, da de modtog den internationale ’European Science Writers Award’. Prisen uddeles af den tyske fond Volkswagen Stiftung, og Helle og Henrik Stub var indstillet af Danske Videnskabsjournalister.

En verden med rumstationer og rumsonder - og politiske kriser

Det første blogindlæg på Stubspace handler om rumstationen ISS. Her gør de opmærksom på, at vi for første gang i mange år har en politisk krise, der kan påvirke det internationale samarbejde i rummet. 

Det måske vigtigste internationale samarbejde i rummet er den internationale rumstation  ISS,  der er opbygget af alle verdens store rummagter med undtagelse af Kina. Netop her sætter den aktuelle politiske krise fokus på nogle sider af rumfarten, som ellers har været oversete.

Eksempelvis at russerne i disse år har monopol på at sende astronauter op til ISS. Samt at den store Atlas 5 raket, der anvendes til at opsende militære satellitter, har raketmotorer, som er bygget i Rusland.

Med afsæt i blogindlægget på Videnskab.dk blev Henrik Stub interviewet i P1 Morgen onsdag den 12. august. 

En mærkedag for rumfarten

12. august er netop datoen for Georges Lemaîtres ankomst til ISS.

Georges Lemaître er navnet på det forsyningsrumskib, der fragter hele 6,6 ton forsyningsartikler, der blandt andet består af tøj, mad, ilt og eksperimenter, til rumstationen. I øvrigt opkaldt efter en belgisk astronom og professor i fysik, som også blev romersk-katolsk præst.

I forbindelse med forsyningsrumskibets aktuelle ankomst, kaster Henrik og Helle Stub så også deres blik på rumfartens både politiske og tekniske status lige nu i deres første blogindlæg.

Fremover vil Stubspace også tage os med på tur til blandt andet rumsonden New Horizons, der passerer Pluto om et års tid og til en verden, hvor satellitterne, der kredser om jorden, er stået af. 

Du kan læse Henrik og Helle Stubs første blog-indlæg her: Har rumfarten fået en politisk krise? 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk