Stort mysterium i ørkenen er endelig løst, mener forskere
Endelig mener forskerne, at de ved, hvad der laver besynderlige cirkler i Namibørkenen.

I visse områder af Namibørkenen findes der tusindvis af cirkler af rent sand med en fin ring af flerårige planter rundt om. Fænomenet har været et mysterium, og igennem tiderne er der kommet flere forslag til forklaringer:

  • Er det plantegift, som holder midten fri for ukrudt?
  • Myrer?
  • Termitter?
  • Eller måske livet i cirklerne bliver dræbt af udslip af kemikalier fra koldens indre?

Der er foretaget nogle sporadiske undersøgelser, men gåden har været uløst. Indtil nu.

Efter fire års arbejde og over 40 runder med feltarbejde tror Norbert Jürgens fra Universität Hamburg, at han ved, hvem der står bag: Termitter.

Når disse små landarbejdere fjerner kortlivede planter, sørger de for, at regnvand forbliver i jorden. På den måde skaber de unikke oaser til sig selv og mange andre arter, midt i den ellers øde ørken.

Alt peger på termitter

Det er et utal af forskellige observationer og målinger - publiceret i det anerkendte tidsskrift Science - som nu har overbevist Norbert Jürgens om, at det må være termitter, der står bag de mærkelige ringe i ørkenen.

Undersøgelser af hundredvis af cirkler på mange forskellige steder har for eksempel vist, at det er ganske få arter, som findes ved alle cirklerne.

Termitten Psammotermes allocerus er én af arterne, der går igen. Den findes ovenikøbet i ganske store mængder de fleste af stederne, ligesom der er termitreder og tunneler under jorden.

Dette kan jo også betyde, at termitterne bare kan lide at flytte ind i cirkler, som allerede eksisterer. Men Norbert Jürgens registrerede, at de små insekter var på plads allerede i de første stadier af begyndende cirkler.

Det viste sig også, at jo flere gravespor efter termitter, der var i cirklerne, jo færre planter overlevede i midten.

Disse og andre spor peger stærkt i retning af, at termitten P. allocerus virkelig er arkitekten bag fænomenet, konkluderer forskeren.

Unikke oaser er hjemsted for flere arter

Dermed er det måske på tide at gratulere det lille kryb med et usædvanligt godt stykke økologisk arbejde.

De mærkelige cirkler i ørkenen fungerer nemlig som små oaser, som gør de øde områder meget mere artsrige end normalt. Det er, fordi cirklerne i sandet er designet til at indsamle vand, skriver Norbert Jürgens.

Når det en sjælden gang imellem regner i ørkenen, spirer der normalt bunker af kortlivede planter op. De opsuger vandet og får det til at fordampe hurtigere. Men i de nøgne cirkler trækker vandet i stedet ned gennem jorden.

Målinger har vist, at fugtigheden nede i jorden er meget højere inde i cirklerne end uden for, og at vandet bliver der gennem lange perioder med tørke.

Cirkler giver grundlag for meget liv i Namibørkenen

Det er også dette opsamlede vand, der udgør livsgrundlaget for forskellige typer af flerårige planter, som omkranser cirklen, skriver Norbert Jürgens.

Når jorden uden for cirklen er blevet knastør, og de kortlivede vækster for længst er døde, kan planterne rundt om cirklen fortsat få rødderne i fugtigheden inden for ringen.

Den permanente vegetation giver mad og lys for insekter og til og med små pattedyr. For ikke at tale om, at den stabile tilgang af termitter kan være med til at holde i liv i både gekkoer, jordsvin, ræve, sjakaler, muldvarper og edderkopper.

»P. allocerus forvandler store ørkenområder med hovedsageligt flygtigt liv til landskaber domineret af en artsrig flerårig græsslette,« konkluderer Norbert Jürgens.

Siden denne artikel blev bragt i 2013, har ny forskning både pustet nyt liv i mysteriet og kommet nærmere en løsning:

Forskning fra 2017: Mysterium om fe-cirkler i Namibia formentlig løst

Forskning fra 2019: Nyt om mystiske fe-cirkler i ørken: Termitter kan udelukkes

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker