Stort mysterium i ørkenen er endelig løst
Endelig mener forskerne, at de ved, hvad der laver besynderlige cirkler i Namibørkenen.

I visse områder af Namibørkenen findes der tusindvis af cirkler af rent sand med en fin ring af flerårige planter rundt om. Fænomenet har været et mysterium, og igennem tiderne er der kommet flere forslag til forklaringer:

  • Er det plantegift, som holder midten fri for ukrudt?
  • Myrer?
  • Termitter?
  • Eller måske livet i cirklerne bliver dræbt af udslip af kemikalier fra koldens indre?

Der er foretaget nogle sporadiske undersøgelser, men gåden har været uløst. Indtil nu.

Efter fire års arbejde og over 40 runder med feltarbejde tror Norbert Jürgens fra Universität Hamburg, at han ved, hvem der står bag: Termitter.

Når disse små landarbejdere fjerner kortlivede planter, sørger de for, at regnvand forbliver i jorden. På den måde skaber de unikke oaser til sig selv og mange andre arter, midt i den ellers øde ørken.

Alt peger på termitter

Det er et utal af forskellige observationer og målinger - publiceret i det anerkendte tidsskrift Science - som nu har overbevist Norbert Jürgens om, at det må være termitter, der står bag de mærkelige ringe i ørkenen.

Undersøgelser af hundredvis af cirkler på mange forskellige steder har for eksempel vist, at det er ganske få arter, som findes ved alle cirklerne.

Termitten Psammotermes allocerus er én af arterne, der går igen. Den findes ovenikøbet i ganske store mængder de fleste af stederne, ligesom der er termitreder og tunneler under jorden.

Dette kan jo også betyde, at termitterne bare kan lide at flytte ind i cirkler, som allerede eksisterer. Men Norbert Jürgens registrerede, at de små insekter var på plads allerede i de første stadier af begyndende cirkler.

Det viste sig også, at jo flere gravespor efter termitter, der var i cirklerne, jo færre planter overlevede i midten.

Disse og andre spor peger stærkt i retning af, at termitten P. allocerus virkelig er arkitekten bag fænomenet, konkluderer forskeren.

Unikke oaser er hjemsted for flere arter

Dermed er det måske på tide at gratulere det lille kryb med et usædvanligt godt stykke økologisk arbejde.

De mærkelige cirkler i ørkenen fungerer nemlig som små oaser, som gør de øde områder meget mere artsrige end normalt. Det er, fordi cirklerne i sandet er designet til at indsamle vand, skriver Norbert Jürgens.

Når det en sjælden gang imellem regner i ørkenen, spirer der normalt bunker af kortlivede planter op. De opsuger vandet og får det til at fordampe hurtigere. Men i de nøgne cirkler trækker vandet i stedet ned gennem jorden.

Målinger har vist, at fugtigheden nede i jorden er meget højere inde i cirklerne end uden for, og at vandet bliver der gennem lange perioder med tørke.

Cirkler giver grundlag for meget liv i Namibørkenen

Det er også dette opsamlede vand, der udgør livsgrundlaget for forskellige typer af flerårige planter, som omkranser cirklen, skriver Norbert Jürgens.

Når jorden uden for cirklen er blevet knastør, og de kortlivede vækster for længst er døde, kan planterne rundt om cirklen fortsat få rødderne i fugtigheden inden for ringen.

Den permanente vegetation giver mad og lys for insekter og til og med små pattedyr. For ikke at tale om, at den stabile tilgang af termitter kan være med til at holde i liv i både gekkoer, jordsvin, ræve, sjakaler, muldvarper og edderkopper.

»P. allocerus forvandler store ørkenområder med hovedsageligt flygtigt liv til landskaber domineret af en artsrig flerårig græsslette,« konkluderer Norbert Jürgens.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med