Stjerner vidner om Mælkevejens kannibalistiske fortid
Et stykke uden for vores galakse Mælkevejen findes en gruppe stjerner, som kan måske fortælle os noget om vores galakses kannibalistiske fortid.

Denne illustration viser positionen af 'stjerneskallen' 80.000 lysår fra Mælkevejens centrum. (Foto: NASA, ESA and A. Field (STScI))

Denne illustration viser positionen af 'stjerneskallen' 80.000 lysår fra Mælkevejens centrum. (Foto: NASA, ESA and A. Field (STScI))

 

En gruppe af stjerner, der ligger som en skal om Mælkevejen, er måske rester fra en anden galakse, som engang er blevet opslugt af Mælkevejen.

Astronomer mener, at der før i tiden fandtes mange små galakser, der med tiden stødte sammen og dannede de større galakser, vi ser i dag.

Stjernerne er fundet ca. 80.000 lysår fra Mælkevejens centrum i den ydre halo (ring af lys om et objekt). Selvom Mælkevejen er en spiralgalakse, har man fundet tegn på, at der ligger en kugleformet halo af mørkt stof rundt om vores galakse.

Stjerner fortæller indirekte om mørkt stof

For at finde mere information om det mørke stof, bliver man nødt til at være kreativ, da man ikke direkte kan se det mørke stof.

Dog mener man, at det mørke stof interagerer med de stjerner, vi kan se, så ved at måle på dem kan man indirekte måle på det mørke stof.

Fakta

Universet består muligvis af en stor mængde usynligt stof, mørkt stof. Det fylder rummet mellem stjernerne og galakserne. Synlige himmellegemer som stjerner, planeter og galakser udgør kun ca. fire procent af den samlede mængde stof i universet. Langt den overvejende del regner mange forskere med består af mørkt stof og mørk energi.

Dette gjorde astronomerne ved at kigge på 13 stjerner, der ligger i haloen. Disse stjerner var nøje valgt ud på billeder fra Hubble Space Telescope, hvor der på hvert billede er mere end 100.000 stjerner.

Tegn på et sammenstød for længe siden

Disse stjerner bevægede sig dog ikke helt, som astronomerne havde ventet, da de ikke kun bevægede sig rundt om Mælkevejens centrum i den samme afstand, men faktisk også havde bevægelse både imod og væk fra Mælkevejens centrum.

Denne bevægelse tyder på et sammenstød mellem to galakser engang for længe siden.

Forskningsholdet vil nu prøve at undersøge disse stjerner yderligere og håber derved på at få mere information, om hvad der engang kan have været sket.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.