Stjernedannelse i stjernetåger afsløret
Ny model for stjernedannelse kan vise, hvor mange stjerner der dannes i en stjernetåge.

Her er pibetågen (venste) og molekyleskyen Rho Ophiuchi (højre) fremhævet på et billede af Mælkevejen. En ny model for stjernedannelse kan vise, hvor mange stjerner der dannes i en stjernetåge. (Kilde: ESO/S. Guisard; Column-density maps: J. Kainulainen, MPIA)

Her er pibetågen (venste) og molekyleskyen Rho Ophiuchi (højre) fremhævet på et billede af Mælkevejen. En ny model for stjernedannelse kan vise, hvor mange stjerner der dannes i en stjernetåge. (Kilde: ESO/S. Guisard; Column-density maps: J. Kainulainen, MPIA)

Ved at forstå stjerners dannelse, kan vi også forstå en række andre processer og objekter, for eksempel hvordan galakser oprindeligt blev dannet, og hvordan de sorte huller i centrum af tidlige galakser kunne opstå.

Stjerner og planetsystemer dannes, når enorme skyer af gas og støv kollapser, og en stjernetåge kan blive til mange stjerner.

Når materialet falder sammen, roterer det, hvilket omformer tågen til at rotere i en skive. Denne skive bliver senere til stjernen i midten og planetsystemet omkring. Dette er den simple forklaring på, hvordan stjerner og planeter dannes.

Observerer skyens spredning af lys

Når man ønsker at forstå processerne bag stjernedannelsen i detaljer, støder man hurtigt på et stort problem - der findes ingen data om, hvordan materialet fordeler sig i den skive, der senere bliver til stjernen og planeterne.

Dette er fordi, at hele dannelsesprocessen sker, mens stjernen stadigvæk er omgivet af gas og støv, der er uigennemsigtigt.

Forskere er dog kommet frem til en ny måde at beskrive stjernedannelse inde i stjernetåger. Det har de gjort ved at kigge på, hvordan støvet i skyen absorberer eller spreder lys.

Forskerne laver 3D-kort for 16 tåger

Når en stjernetåge ligger imellem os og en fjern stjerne, vil lyset fra den fjerne stjerne blive svagere.

Lyset vil blive mere svagt, hvis det skal rejse igennem et område i skyen, hvor materialet ligger tættere. Ved at bruge dette, kan forskerne lave et 3D-kort over en stjernetåge.

Sådanne 3D-kort har forskerne lavet for 16 af de stjernetåger, der ligger tættest på Jorden, og her har de mulighed for at bestemme, hvor mange stjerner, der er i gang med at blive dannet i skyen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk