Sprøjtemidler kan skade menneskets hjerne
Kemikere har fundet ud af at det aktive stof i mange sprøjtemidler, methyliodid, ikke er nær så harmløst, som man hidtil har antaget. Stoffet kan producere en gift, som bl.a. skader centralnervesystemet og hjernen.

Kønt ser kviksølv ud, men lad dig ikke narre - når det kommer ind i vores kroppe, er det yderst skadeligt for os. (Foto: Shutterstock)

Kønt ser kviksølv ud, men lad dig ikke narre - når det kommer ind i vores kroppe, er det yderst skadeligt for os. (Foto: Shutterstock)

Fremover skal man måske til at være meget påpasselig med brugen af det aktive stof methyliodid i sprøjtemidler, viser ny kinesisk forskning. Det gælder særligt for områder, hvor jorden allerede er forurenet af kviksølv.

Methyliodid anvendes til at bekæmpe svampevækst, ukrudt og insekter og som desinfektionsmiddel i jord.

Det viser sig, at methyliodid kan reagere med kviksølv under påvirkningen af vand og sol. Processens slutresultat er det giftige stof methylkviksølv, som kan forvolde alvorlige skader på sundhed og miljø.

Forgiftning med methylkviksølv er kronisk og skader kroppens centralnervesystem og hjernen. Den nye forskning er udkommet i tidsskriftet Nature Communications.

En malplaceret pris for miljørigtighed

I 2008 godkendte United States Environmental Protection Agency brugen af methyliodid i sprøjtemidler, hvilket blev startskuddet til produktionen af en række midler.

I dag er kemikaliet hovedingrediensen i produktet MIDAS, som forhandles i stor stil af firmaet Artsta LifeScience.

Paradoksalt nok modtog Arysta LifeScience i 2009 en stor miljøpris, netop for at bytte det miljøskadelige kemikalie, methylbromid, ud med methyliodid. Det viser sig nu, at dette ikke var en god ide.

I Danmark bruges methyliodid ikke

Drikkevandet i de lande, som bruger kemikaliet, er i stor fare for at blive forgiftigt.

»Vores resultater tyder på, at det er nødvendigt at lave en omfattende risikovurdering af at bruge methyliodid i sprøjtemidler,« skriver den kinesiske professor Yongguang Yin til Videnskab.dk i en mail.

Heldigvis burde vi i Danmark være uden for fare. Ifølge Miljøstyrelsen er der kun lave forekomster af kviksølv i Danmark, og methyliodid bruges så vidt vides ikke i sprøjtemidler her i landet.

»Ifølge middeldatabasen bruges methyliodid ikke i danske sprøjtemidler,« fortæller seniorrådgiver Jens Erik Ørum fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Miljø og Naturressourcer, og tilføjer, at det aktive stof ikke er godkendt i noget EU-land som pesticid.

Undersøg selv, hvilke kemikalier, der er tilladt i Danmark, i middeldatabasen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk